Kender du det at sidde ved et middags selskab, og krympe tær over en usandsynligt pinlig og fuld person, der bare forpester hele selskabet. Men det lader til at alle de andre hverken kan se, høre eller lægger mærke til ham.
De kigger væk, og fortsætter samtalen, griner og byder brødet videre.
Følelsen af pinlighed vokser i maven, og det lader til, at det faktisk kun er dig, der lægger mærke til at lorten lugter, flagre rundt, råber og ter sig tosset.
Der bliver ikke lagt mærke til det, der bliver ikke talt om det, det eksisterer ikke!
