Scor, slap af, scor, slap af, scor, slap af!

Nytårs Aften …

Hvordan score man … helt uden ord!

Helt ærligt … Hvordan scorer man … helt uden ord?

Ja det skal jeg sige dig … for det meste!!!

Alt “bytte” du omgiver dig med, – går igennem sikkerheds scanneren Mr. Limbic Brain.

Når du kommer ind i et rum, scanner din hjerne efter 3 ting:

  1. Er der nogen der spiser mig?!
  2. Er der nogen Jeg kan spise?!
  3. Er der nogen jeg kan have sex med?!

Oversat:
Er der en konkurrent større en mig, som er “farlig”? Skal jeg stikke af nu eller senere?
Er der et ufarligt bytte, som jeg kan starte med at indtage?
Og sidst men ikke mindst: – hvor er chancen for at score størst … først!

Efter den første sikkerheds evaluering af territoriet, går Mr. Limbic Brain over på niveau 2.
Alt efter om du er hankøn eller hun køn (eller lidt køn).

Han hjernen:
“Jeg går lige rundt, her langs kanten af territoriet, for at se om der er andre (og større) hanner der kan være en trussel.

“Der var nogle andre artsfæller af hanarten … HEY skal vi se hvem, der har flest hår på brystet?!”

Så står han lidt og sammenligner hvem der er størst, hurtigst, stærkest og smartest!

Hun hjernen:
“Hvor er min flok?
Dèr er de … HEY skal vi empati-og-smalltalk-amok?”

Imens hun hønsene står og kagler lidt sammen, går hanen rundt i en ring på afstand af hunnerne og observerer.

En af hunnerne kaster et blik.
Et blik længere end et sekund … måske helt op til 4 sekunder … og løfter øjenbrynene let.

Det vækker hannens opmærksomhed …

Hunnen pudser sin fjerdragt (nuldre lidt ved håret) og åbner sin fodstilling op i et klassisk L, – så den ene fod peger i retningen af hannen.

Så er porten åbnet …

Og nu kommer det …

Hun fugter læberne … !!!

DÈR var det … signalet til at hannen kan indtage sit bytte …

Hannen: “Hej, – har jeg ikke set dig før?”
Hunnen: – fnis – “Måske, – hvor kommer du oftest?”

Og så er jagten lissom igang …

Hannen tog intiativet (host!)
Og hunnen bliver bejlet for …

Note to the Ladiebag:

  • Vær opmærksom på længden af din øjenkontakt.
    – Over 4 sekunder er en direkte kommando-ordre for en han.
  • Ha` en god hår dag.
  • Medbring lipcloss … if you dare red lipstick!

Note to Male box:
(Til dig der har været med på Ladies Night … hvis du forstår sådan en lille en … tsk tsk!)

  • Puds brillerne!
  • Hvis der IKKE er øjenkontakt og løftede øjenbryn (ja det er 2 ting sorry guys) … STAY STILL!
  • Er der øjenkontakt, fødder der peger i retningen af dig OG lipcloss (fugtede læber) … GO FOR IT … it`s an invitation!

Og det er helt uden du har sagt et ord!

Manuskriptet må du selv komme op med  …

Jeg ønsker dig et KNALD BRAGENDE GODT NYTÅR!

HappyHunting!

Scenen er sat:
Himlen er høj og blå, med en klar efterårs sol på. Frosten bider let i kinderne og den varme Coffee i To-Go kop, afgiver en mild varme igennem sælskindslufferne.

Opvarmende spejling med trance elementer …
Taktfast følger jeg hans skridt. Tik tak tik tak. Fast ens takt.
Jeg lader mine sko lyde lidt højere end hans fodtrin lyder. Tik tak tik tak. Taktfast som en metronom.

Vi går side ved side, jeg følger hans bevægelser og kan se ud af øjenkrogen, hvor hans øjne kigger hen, når jeg stiller et spørgsmål.

 

Submodaliteter og billedforstørrelse …
Han præsenterer en aktuel udfordring han har, ved at føle motivation til at få læst sine lektier.
Han har lige været ved eksamen. Han fik 7 og de andre i gruppen fik hhv. 10 og 12.
Først bliver han ramt af, “Hvorfor får jeg ikke lige så god som dem?”.
Hvor efter han godt ved, at han ikke har forberedt sig lige så fokuseret som de har.

7 er egentlig en okey karakter, når der ingen forberedelse og motivation har været.
Men alligevel bliver han ramt af følelsen “Hvorfor er jeg ikke god nok?”

Jeg spoler frem til en oplevelse han har haft, hvor han vidste han havde “styr på sit pis”
En gang blev han Headhuntet til et fodbold hold som målmand.
Og det var særligt 2 billeder der repræsenterede det for ham.
1 hvor han står i vandpytten af et mål.
Og et andet hvor træneren siger “Lad os tage ud og købe et par handsker til dig inden næste træning”
En lille ting som for ham var en stor anerkendelse af at han var noget særligt.

Han kigger langt ud lidt til venstre for sig når han kigger på Vandpytten af et Mål.
Og det andet billede, ligger lige ved siden af, samme retning, afstand og vinkel.
Vi stopper op. Jeg spørg ind til billedet “Beskriv scenen for mig!”
Beder ham om at gøre det større og trække det tættere på.
Det gør han. Han står lidt. Et sagligt smil begynder at kunne anes i hans mundvige.

“Hvordan vil det været at læse dine lektier herfra?”
Hans øjne finder et nyt sted. “Hmm … ”
Han retter ryggen og hagen lidt op, løfter hovedet og hagen i den retning øjnene nu kigger.
“Dejligt … hmm sjovt!” siger han efterfølgende forundret.
Hvordan vil det være at læse lektier herfra i 55 min. og så en pause hvor du tager adgang til dine 2 billeder, drikker en kop kaffe og ryger en smøg. Og så tilbage igen? Stil et ur så det kun bliver 55 min pr. gang. Hvordan vil det være?
“Fint!” ryger det ud af ham. “Okey, – gør det!”

 

1. 2. 3. Position
Vi går videre og snakken falder på at han nogen gange oplever den her følelse af ikke at være god nok.
Han oplever den ofte når han er sammen med et par venner han har.
Hvor det er ham der har introduceret de to andre til hinanden.
De er efterfølgende gået hen og blevet BestBuddies, hvilket han nogen gange godt kunne tænke sig et få en anerkendelse for.
Vi taler lidt frem og tilbage. Jeg skifter imellem eksempler hvor han er i 1. potition og eksempler fra mit eget liv, hvor han kan gå og være betragter fra 2. potition.

Jeg fortæller et eksempel om hvor meget kærlighed jeg har til min ex.
Jeg ønsker ham det bedste. Men han kan ikke finde ud af at behandle mig ordenligt. Derfor måtte jeg gå.
Alle de store og positive følelser af kærlighed, liv og passion som jeg gerne ville gi ham, men som han ikke var modtagelig for, da jeg var afsenderen. Kan jeg nu se han har sammen med vores søn.
Hvis det ikke havde været for mig, så havde min ex ikke oplevet de følelser inden for vesten. Ganske givet noget andet med en anden. Men ikke præcis det jeg kan se han får sammen med vores søn. Selvom han ikke siger det direkte til mig, så kan jeg trække anerkendelsen ud af det jeg kan se. De følelser min ex i dag har sammen med vores søn, er takket været mig.

Med den historie fik han lov til at se det fra 3 position. Der hvor han blot betragter uden at have følelser involveret.
Så spurgte jeg ind til hvordan det ville være at se på sine to kammerater have det fedt sammen, herfra …

“Dejligt … bekræftende!” siger han med en blød stemme med luft på og skulderne falder lidt ned samtidig.
Et kærligt og rørt smil indtager hans ansigt. “Fedt!”

 

 

En tur i traume biografen … aka BrainF*ck
“Hvad skal vi så arbejde med?”

Han fortæller at han altid bliver pisse sur, når hans kammerater laver Houdinien, når de er i byen.
Pludselig er de væk alle sammen, uden at give ham besked hvor de gik hen.
Den her følelse af at blive forladt, gør ham pisse vred.

Vrede er vores forsvarsfølelse. Den popper op når vi føler os truet. Hvad er det han føler sig truet af.
At være efterladt alene, som den eneste i flokken, klar til at blive spist af uvisheden.
Vores gamle del af hjernen scanner uanset hvilken kontekst vi er i, primært efter “Er der noget der spiser mig?”
Og når hele flokken er væk, så plejer det at tricke flugten i sidste medlem, der er tilbage af flokken.

Jeg spørger hvornår han har oplevet den følelse første gang.
“Det ved jeg ikke … det er ihvertfald ikke den gang jeg blev efterladt alene i Føtex”, griner han lidt nervøst.

Grin bliver i nogen tilfælde brugt som et forsvar “at ryste døden af sig”.
Ligesom gazellen ryster i munden på løven, og i nogen tilfælde lykkedes med at ryste sig fri.

Jeg spørger videre ind til oplevelsen i Føtex. Han var 6 år. Og havde 2 billeder af det. Et hvor han så sig selv stå og græde i legetøjsafdelingen. Og et af sin Mor der står oppe i kunde service og leder efter ham.

Jeg beder ham forestille sig at han sidder i en biograf. Helt alene i salen. Han sidder og ser en film om en lille 6 årig dreng, der er blevet forladt af sin Mor i legetøjs afdelingen. Han ser en dame komme hen og give ham en hånd, og viser ham hvor hans mor er. Han ser sin Mor i Kundeservice. Går hen til hende. Græder, men med en følelse af lethed og “Der er en der passer på mig”.
Hans Mor siger lidt grinende “Nåh der var du …!” Han høre det ikke, står bare med hendes arme om sig og græder lidt i lethed over at hun passer på ham.

Jeg beder ham om at hoppe op i Operatør rummet. Og se ham sidde alene nede i salen, se filmen med den lille dreng på 6 år.
Jeg beder ham se den som betragteren fra Operatør rummet. Jeg beder ham om at se hele filmen baglæns. Moren, damen, drengen. Og forlæns igen. Drengen, damen, Moren. Og endnu engang baglæns Moren, Damen, Drengen. Og den sidste gang forlæns. Drengen, Damen, Moren.

Til sidst beder jeg ham sætte sig tilbage midt i salen, som ham og se filmen derfra.
“Kig til venstre for dig”, siger jeg. “Der ser du mig! Hej!” “Hej!” siger han lidt overrasket.
“Iaften når du skal en tur i byen med drengene, så laver de sikkert Houdinien, som de plejer. Hvordan vil det være?”
Han tænker lidt … “Hmm … helt fint! De kommer jo sikkert tilbage på et tidspunkt, tænker jeg!”

Som baggrundsmusik …
Alt imens jeg har spurgt ind til hans billeder, kridtet scenen op og givet ham direkte kommandoer, har jeg gjort det med en fast takt i mine og dermed vores trin. Min stemme har ligget i et blødt toneleje, med et lidt nedsat tempo i forhold til min stemmes Baseline. Og mine spørgsmål eller direkte opmærksomheds henvisninger har jeg sagt med en rytme der passede ind i vores trin rytme. Ben og overkroppens bevægelser har fulgt hinanden … som en silhuet af hinanden.

Alt sammen noget der booster flokdyrsmentaliteten “Du er en af mine”, rytmen har holdt en fast trancerende rytme, som en metronom, og min stemme har været et hypnotisk anker på de oplevelser jeg har udfoldet sammen med ham.

På tilbagevejen hen over Sletten i Dyrehaven ser vi en flok rådyr der står som et komplet spejl af hinanden. De følger hinandens bevægelser, de synger deres lyde i samme takt. Når en begynder at løbe, følger de andre efter i samme rytme og takt.

Da vi går tilbage lader jeg hans hjerne slappe lidt af efter den BrainF*cking jeg lige havde sendt ham igennem. Tiltrængt, for lige efter biografturen, begyndte han at få let hovedpine, tungeskridt og et tungt hoved.
Jeg skiftede min stemmes rytme og vores takt op i et højere tempo, og talte om “vind og vejr” med store armbevægelser.

Han spørg mig “Har du nogen sinde langt nogen i trance?” … “Det er det du lige har oplevet!” svarede jeg ham. “Han så undrende på mig. “Der er noget der hedder DownTime Trance. Det er der hvor du ligger og er helt væk. Din hjerne bølger går lidt ned. Det du lige har oplevet det er en UpTime Trance. Der hvor du mentalt er et andet sted end kroppen og bliver guidet via mine henvisninger.” … “Vildt!” sagde han … “Hvordan gjorde du det?” Jeg skiftede skridtenes tempo og rytme tilbage til det vi kom fra og sagde med den bløde stemme som jeg havde brugt tildligere “Sådan her!” … Han smilede … “Sjovt … jeg der der jo igen .. i biografen, Føtex, på baren med gutterne, til fodbold … !” “Crazy Wild Stuff!”

 

Simple sh*t!
But it ain`t easy …

 Ahh … en dejlig ferie!
… den var bare alt for kort … !

Kender du den følelse?
Den der følelse af, at ferien godt måtte have varet lidt længere …

“Vi vil så gerne ha` du bliver lidt længere!”

 

Det er ganske simpelt:

  • Hvordan startede du din dag i ferien?

Gør lidt af det i din hverdag.
F.eks. hvis du har kunnet sidde stille og nyde din morgenkaffe på terassen, med benene oppe og læse dagens avis uforstyrret.

Så stå tidligere op, så det kan lade sig gøre.
Gå tidligere i seng, så det kan lade sig gøre.
Planlæg det aftenen i forevejen.
Lav en aftale med dig selv og derefter de andre.
Sig det højt til de andre i huset.

 

Din hjernes styresystem

Vores hjerne kan kun være i 2 tilstande.

En åben tilstand eller en lukket.

Der hvor vores synapser er åbne, der flyder inspirationen.
Der bliver skabt nye forbindelse (i bogstavligste forstand, imellem dine hjerneceller.)
Du bliver i godt humør.
Du generer energi.
Du bliver fyldt med endorfiner.
Din forventningsglæde Dopamin stiger.
Din krop bliver mere smidig og bevægelig.

☛ Du kan også starte her …
☛ Gør din krop bevægelig og smidig …
☛ Det sætter samme proces igang …

“Fra den ene ende til den anden”

Skru ned for alarmberedskabet

I din ferie har du højst sandsynligt haft lang tid nok, til at “alarmberedskabet” er kommet ned i grøn zone igen.

Når din hjerne er i “alarmberedskab”, så er den i en lukket tilstand.

Lukkede synapser.
Fokus på byttet, – det der skal nedlægges eller en mulig udvej.
Du ser mindre.
Tunnelsyn kan forekomme.
Din krop gemmer på energi reserverne for at være klar til kamp eller flugt.
Din krop fokuserer på at forsyne hjerte, lunger og fødder, klar til flugt eller kamp.
Din hjerne “glemmer” de andre steder i kroppen. De er ikke vigtige lige her …
Du bliver træt og udmattet.

“Vi er bare tænkende dyr!”

 

Ferie Mode
I din ferie har du måske haft oplevelsen af god tid, afslapning, gode oplevelser og dejligt selskab.

Den OPLEVELSE … er resultatet af åbne synapser!

Du kender det sikkert selv:
5 minut kan føles som en evighed, når du er forelsket og kigger ind i din elskedes øjne.
5 minut kan føles som et sekund, når du har en deadline og er på vej til et møde.

Forskellen i din hjerne er åbne eller lukkede synapser.

Det fede er:
Den tilstand kan du selv skabe …

☛ Ved at tilføre lidt af de elementer du gjorde FØR du havde følelsen sidst.
☛ Vil du igangsætte den samme biokemiske respons.
☛ Resultatet: Den samme oplevelse og følelse vil opstå.

OBS:
Det gælder begge veje. Altså både vejen til åbne synapser og vejen til lukkede synapser.

 

Det første skridt
Det første du må gøre er, at tage et bevidst valg om hvilket styresystem du vil køre på.

Det åbne eller det lukkede?

Derefter må du aktivt gøre de ting, der får dig i den tilstand.
☛ Planlæg det aftenen i forvejen.
☛ Stå op.
☛ Glæd dig.
☛ Du er igang.
Fortsæt det gode arbejde.

Når vi starter dagen med at prioriterer os selv først, får vi helt naturligt ikke så “travlt”.
For vi har allerede fyldt os selv op.
Du har gjort det, der er vigtigt for dig, – først!
☛ Resultat: Åbne synapser.

Derefter har vi overskud til andres dagsorden.

 

4 gange
Der skal ikke mere en 4 gange i streg til, at du er igang med at danne en ny vane.
4 gange …
Hvis du falder i på 3 dagen, så er det om igen.
4 gange i streg …

Så har du en ny god vane, – til og for dig!

Hvad har virket for dig?
Og hvordan virkede det?

_HEY0726

Hvordan spotter man en løgner?

Det er nok det jeg er blevet spurgt om flest gange …

Og der er ikke noget enkelt svar på det.

 

Meen … der er et par enkelte signaler du kan holde øje med.

Det er måske ikke helt som du tror.

Og vi starter med dig som observatør …

 

En helt almindelig torsdag eftermiddag:

Det er altid sjovt med de her Radio interview, hvordan de er blevet til.

Her i efteråret skrev Louise Lund til mig fra Skala FM. Hun havde lavet et interview med mig tidligere om “Ansigtet sladrer”

Denne gang ønskede hun nogle input i forbindelse med Verdensmesterskaberne i at Lyve, som løb af stablen i England.

Hun fangede mig på et tidspunkt, hvor jeg kun lige havde et par få minutter, til at ryste tips ud af ærmet …

 

Lyt med her og hør mit bud på, hvordan du kan komme tæt på at SPOTTE en løgner:

Interview af Louise Lund fra SkalaFM i forbindelse med Verdensmesterskaberne i at Lyve, i England.