Vi ser Mette komme ud i et lidt tøvende tempo, fødderne går blødt og umotiveret.

Hun griber med højre hånd efter ærmet på venstre håndled. Det kan være et skjold og en måde at berolige sig selv på.

Vi kender ikke scenen hun kommer ud til, hvor mange der står der og hvor åben pladsen er?

Det at træde ud foran en flok journalister med microfoner lige op i ansigtet, der sender live, er noget enhver hjerne, vil føle ubehag ved.

Hun kigger ud på “mængden” løfter øjenbrynene, og laver et lille kip med hovedet til højre.

Herefter er der tydelige tegn på at hagebossen presser sig sammen. Et tegn vi kun ser ved at gråden trænger sig på.

Øjenbrynene løftes op og ind imod hinanden, hvilket vi ser i Tristhed. Tårerene stiger i nederste øjenlåg.

Ved spørgsmålet: “Hvad fik du ud af mødet?” kigger Mette op, siger “Øhhm” … det høres tydeligt i stemmen at gråd-klumpen i struben, påvirker hendes stemme.

Hun har svært ved at få ord ud. Hvilket er normalt under en meget følelsesladet situation. Følelserne bliver frigivet et andet sted i hjernen end ord, tale, logik og rationale bor.

Følelser overtager vores kognitive processer. Det er først da Mette har trukket vejret ind, og gået et lille skridt tilbage at hun har rum nok til at få formuleret en sætning.

Hele vejen igennem interviewet ser vi bryn løftet op og ind, hagebossen der presser sig sammen, stemmen der er påvirket af gråd-klumpen, tårer der presser sig på og at det er svært at formulere et sammenhængende svar.

Meget tydelige tegn på forhøjet følelsesmæssig tilstand med Tristhed, gråd og tårer som de mest fremtrædende signaler.

Tristhed er vores grundfølelse der dukker op når vi oplever et tab. Der lukker vores indre processer ned, til fordel for at føre forsyning hen til det sted der er såret, fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt.

Alle vores indre processer som puls, hjerteslag, indre tempo, tale tempo, bevægelses tempo bliver nedsat. Indtil “såret er helet igen”

_____

Kommentarerne om “Krokodille tåre” viser mere om den person der udtaler sig, end det gør om Mette.

Et angreb på et sårbarheds signal, viser tydelige tegn på at personen, der udfører angrebet, er i en hjernemæssig lukket tilstand.

Vores hjerne i en lukket tilstand, leder efter nærmeste udvej eller at nedkæmpe truslen.

Vores hjerne går i en lukket tilstand når vi føler os truede. Der er den første respons: Frys … herefter Flugt … dernæst Kæmp … et angreb ligger i Kæmp afdelingen.

Al udadrettet adfærd, verbale angreb, fysiske voldsomme pludselige truende bevægelser, hård retorik ligger i den kategori.

________

Vi ser en empatisk person, der er tydeligt følelsesmæssigt mærket af situationen.

Hun stiller sig op alene, med sin sårbarhed, foran fremmede mennesker med microfoner og kameraer, der optager det hele. Noget af det ryger ud live, så det ikke kan klippes i.

Hun stiller sig til rådighed for offentligheden, med hele hendes person. Hun ligger ikke skjul på hendes sårbarhed.

Og så er der nogen der får det reframet til noget falskt og negativt.

Det fortæller mere om det filter de ser verden med og det sted de kommer fra.

End det gør om den Mette vi så lige der.

Alle de tegn der er tilstede både i ansigt, krop og stemme. Stemmer overens og kommer fra et dybt berørt følelsesmæssigt sårbart sted.

 

Så du med på pressemødet?

Så du også et slet skjult smil eller et undertrykt grin?

Et signal betyder aldrig kun én ting!

Man skal altid tage kontekst og andre nonverbale signaler med i ligningen.

Det er jo ikke morsomt det her …

Smil og grin kan også være en afleder af ubehag … det man kalder Self Soother … altså en selv beroligelse …

Det er en limbisk reaktion som man også kalder ‘At ryste døden af sig’ .

Det er en måde at ryste ubehaget af på.

Vi ser det hos byttedyr der er fanget i rovdyrets gab.

Byttedyrets nervesystem sætter en rysten igang, som kan ryste gabet åbent igen og få dyret fri.

Man har flere videoer af antiloper der har rystet sig fri af løvens greb, som efterfølgende går til angreb på løven.

Det er et utroligt stort pres at stå med som menneske.

Foran et kamera, live til landets befolkning.

Levere et budskab som ikke er fedt at levere, med meget store menneskelige konsekvenser.

Både hvis det ‘går godt’ eller hvis det ikke virker.

Det er et enormt pres for menneskets nervesystem sat stå med …

Især et kvindeligt system som kører på Oxytocin … aka hvor godt vi kan have det sammen alle sammen.

Gir det mening i den her kontekst?


Under valgnatten smider Trump “The Bomb!”

“Frankly we did win this election!”

Alt imens han viser et afslårende signal

“I`m doing something naughty”
… et tegn på stress –

Når vi er stressede eller ramt af frygt, tørrer vores mund ud.

Det ses ofte når vi fugter læberne eller synker hårdt inden et spørgsmål.

Ved forhøjet ubehag har vi tendens til at fugte vores læber og køre tungen frem og tilbage over læberne for at berolige os selv.

I vores læber har vi en masse følereceptorer. Når vi berør, stimulere eller fugter læberne beroliger det vores nervesystem.

Det er ofte et signal vi ser lige inden en test eller eksamen.

Ofte er det et signal vi ser når personen er usikker.

Tager personen sig usædvanlig god tid til at overveje sine muligheder, er det tegn på usikkerhed, der søger nærmeste udvej.

Det er også observeret i overvejende grad ved folk der tror de slipper afsted med noget eller er blevet fanget i at gøre noget på kanten.

Tidligere FBI agent Joe Navarro referere i sin bog What Every Body is Saying, at han tit har observeret det ved gadesælgere, pokerspillere og afhøringer.

Som en konklusion på en form for en aftale eller et afgørende ubevidst statment som kan oversættes i retningen af:

“I got caught”

“I got away with something”

“I did something foolish”

“I`m naughty”

Vi ser også hunde “panting” når de er stressede, ramt af frygt eller handlingslammede.

Kig efter hvornår han fugter læberne … det er et tegn på forhøjet stressfuld følelsesmæssig tilstand …

 

Når du kigger på pigen her på billedet, hvad er så dit indtryk?

Hvad er det første der popper op i dit hoved?

Hvad er det første dine øjne kigger på?

Hvad er dit samlede indtryk?

 

Hvad er et INDtryk?

Hvis vi deler ordet op i sine bestanddele så har vi “ind” og “tryk” … altså noget der er trykket ind … samtidig laver min højre hånd en bevægelse, som viser at jeg trykker hånden ind i noget.

Måske har du hørt udtrykket (oversat fra engels) “Første indtryk holder længst” … 

Det er i og for sig rigtigt. 

Men det er ikke det samme, som at det er den rigtigste løsning.

Når vores hjerne oplever noget nyt, så sammenligner den med det, den har på hylderne i forvejen. “Er det lidt ligesom det jeg så igår?” Eller “Er det mere, som det jeg oplevede sidste år?”

For at få noget “Nyt” ind, må der lavets et nyt IND tryk. … Min hånd viser nu hvordan jeg trykker hånden ind i noget, og holder trykket lidt længere end før. Lidt ligesom et hånd aftryk i vådt ler, blot i din neurologi i hjernen.

Det INDtryk laver vi alle, når vi går rundt i vores hverdag. Vi efterlader alle et INDtryk, enten i en positiv retning eller en mere negativ retning.

Det første INDtryk er det resten af relationen, bliver sammenlignet op imod.

DERFOR er første INDtryk vigtigt … 

 

Jeg vil dog våge at påstå,
at der er noget andet, der holder længere … 

 

 

Tilbage i 1998, da jeg var Skiskole Chef for et dansk rejseselskab i Italien.
Der havde vi en regel på Skiskolen. 

På 3-dages holdene gjaldt det om:

1. Dag var Charmens dag.
Vi bondede, smile, fortalte historier og charmede.

Hang ud på Afteski med dem og det gjorde ikke noget, hvis det blev lidt sent.

2. Dagen lige inden fridagen, gik vi lidt mere til stålet teknisk.
Vi valgte også at køre i et lidt mere teknisk svært terræn, så de kunne mærke på egen krop, at det ville virke at være lidt bedre.
Vi gav dem nogle korrektioner som de skulle forbedre.
De gik på fridag og strammede sig lidt an med deres skiløb.

3. Dagen, var en FEST dag.
Vi roste, fjollede, bondede, fortalte historier og kørte et lidt lettere teknisk terræn.

Så de følte at fridagens anstrengelser havde givet dem Pay Off.

Den sidste dag sluttede alle skiskoler af sammen, om et stort familie slalomløb, hvor der var masser af familiehygge med picnic, musik, varm Glûh Vine, og en sjov kommentator der lavede gas med alle deltagerne. Og alle guiderne kom også og var på med service og fjol over hele linjen.

En ren fest dag!

End on a High Note.

Vi fik altid gode tilbagemeldinger uanset om gæsterne havde manglet varmt vand i 3 dage eller havde flyttet lejlighed 2 gange eller bilen var punkteret.

Vi efterlod et godt INDtryk.
Billedet af os alle sammen var lagt ind med en masse positive følelser.

 

Det er det sidste INDtryk,
der dukker FØRST op!

 

 

Hvad bliver du husket for?

Vores hukommelse er sat sat sammen af 2 ting.
En sans, billede, lyd duft, smag og en følelse. Og den følelse kan i grove træk enten være Positiv eller Negativ. Min tommelfinger går henholdsvis op sammen med ordet Positiv og ned sammen med ordet Negativ.

“Du har garanteret prøvet det selv. Du køre i din bil, på vej på arbejdet. Og hovedet er fyldt med ToDo`s.
Pludselig kommer der en sang i radioen.
Den der sang du danskede til på stranden da du var 16.
Og pludselig svømmer du rundt i den følelse silo, der høre med til den historie.
Du er tilbage på stranden. Du kan næsten dufte bålet og smage salten fra saltvandet i munden. 

Du kigger til højre og høre grinene fra dine venner, der var med på stranden den dag.
Og du kigger til venstre og der ligger hende den søde.

 

Hvad skete der lige?

 

Du sidder i bilen på vej på arbejde og pludselig er du mentalt et helt andet sted, et helt andet årti i et helt andet liv. Du dufter, smager og mærker noget andet, end de omgivelser du er i.
Du sidder måske endda med et sagligt smil om læben. 

Hvad skete der lige der?

Det er blot din hukommelse, der spiller et minde for dig. 

De er koblet på en sans. Lyd, Billede, Duft eller Smag.

Det samme sker der når andre ser “Billedet” af dig. Eller høre “Lyden af din stemme” … så dukker der hele den her bagvedliggende silo af følelser, fornemmelser og andre INDtryk op.

 

 

Så hvor Validt er et INDtryk?

Hvis vi tager udgangs punkt i billedet af pigen øverst i bloggen her.

Jep, – så har du nok allerede et navn på … Marilyn Monroe.

Du har set hende før. Du ved hvem det er.
Du har sikkert allerede en holdning til om du synes godt eller mindre godt om hende.

Og så køre hele den følelses-silo ellers derud af … blot ud fra et enkelt stilbillede!

Hvor sikker er du i din sag?

På en skala fra 1-10, hvor sikker er du på, at du har ret i dit indtryk af denne unge dame?

På baggrund af hvilke data bedømmer du det?

Er du absolut sikker i din sag?

 

Dit resultat afhænger af dit udgangspunkt!

 

Uanset om det er kropssprog eller hukommelse vi snakker om, så kommer det ud på det samme.

Dit resultats nøjagtighed, afhænger af dit udgangspunkt … det INDtryk i din neurologi som din hjerne sammenligner med, afgøre hvad der kommer ud i den anden ende, som dit resultat.

Når vi gerne vil kunne læse andres non verbale signaler, så er det en afgørende faktor at vi har Baseline på plads … FØR vi begynder og kigge på, hvad der er af signaler, der afviger fra denne Baseline.

 

 

Hvad er dit indtryk nu?

 

‘When Lips Disappear, troubles are near!’
.
Sådan beskriver den gode Joe Navarro, tidligere FBI agent, dette signal. .
På de billeder her bliver Lippress’et også fulgt op af en hovedstilling og øjne der kigger nedad.
.
Vi må altid holde øje med de klynger af signaler der følges ad. .
Der er aldrig et signal der kun betyder én ting!

#lippress #nonverbalesignaler #ansigtsudtryk #hovedstilling #øjnederkiggerned

‘Hvad betyder det når vi suger læberne sammen, i en vandret linje?

Altså når man presser læberne helt lukkede?’
.
Den berømte ‘Kaj mund’, som vi kender fra Kaj og Andrea, hvor Kaj får sagt et eller andet han ikke skulle have sagt, eller har svært ved at holde ordene tilbage, og han godt ved det, at de ord der står i kø for at komme ud, nok ikke vil gøre noget positivt.
.
Det er et signal vi ofte ser, når vi enten er tæt på eller netop lige har sagt, noget som vi ikke skulle have gjort.
.
Det er kroppens ‘Gate Keeper’ der holder porten lukket for verbale ‘røver og banditter’
.

#nonverbalesignaler #ansigtsudtryk #lippress #itshow #butdonttell


Kan du se forskel?

Hvad er det, der gør forskellen?

Sådan helt præcist?

Kan du sætte en finger på, hvad det præcist er?

 

Måske du har prøvet det. Til f.eks. en re-union med din folkeskoleklasse.

20 år er gået, siden du så dem sidst. Store Frederik er stadig den højeste. Og Lille Lone er ikke blevet højere og har stadig den samme sorte humor.

Det er sjovt at se den udvikling tiden gør, ved hver enkelt af os og hvordan vores liv har udviklet sig.

Så er der hende fra klassen, som altid var smart i tøjet. Har hun fået farvet hår eller nye briller … eller hvad er det, der er med hende?

Du går hen for at tale med hende, men din underbevidsthed larmer hele tiden med “Hvad er det, der er med hende?” … så du hører slet ikke efter.

Du kan faktisk slet ikke koncentrere dig, dit fokus går på “Hvad er det, der er med hende? 

… du kan ikke helt sætte fingeren på det.

Du opgiver, mest af alt for at få ro, fra den der underbevidsthed, der hele tiden står og råber.

Du finder en eller anden dårlig undskyldning for, at du også heller må se at komme ud og tisse …

Hvad var det, der var med hende?

 

 

Kan du se det?

 

Når vi taler Krops Sprog … så starter vi altid med, at finde en Baseline.
Der hvor ansigt, toneleje og kropssproget falder “i vante folder” so-to-speak.

Det er afvigelserne fra denne Baseline, der kan fortælle dig “hvad det PRÆCIST er, – der er med hende.”

Vores hjerne søger hurtigt at finde den “hurtige” konklusion.
“Det er sådan det er!” med 2 streger under.

 

DET er den aller største risikofaktor,
når du vil Læse Krops Sprog!

 

Det din hjerne, som udgangspunkt skanner efter, er noget den kender i forevejen.

Dvs. den samlinger med det, du allerede har på lager.

Der kommer relativt lidt nyt ind igennem det filter …

Så hvad er det egentlig du ser?

 

Det er svært at sammenligne uden et udgangspunkt!

 

DERFOR starter vi altid med vores grundtræning.

Ja, jeg ved det godt, … det er ikke altid det sjoveste.
Nogen gange er det bare sk*de kedeligt … alle de der planker, mavebøjninger og push-ups.
“Kan vi ikke bare slå flik-flak med det samme?”

Det kan godt være du kan det!
Chancen for at du kommer til at overstrække noget, ikke lander rigtigt eller komme direkte til skade … ja, den er relativt stor.

Hvis du lykkedes, er det højst sandsynligt mere “Pure Luck” end “Solid Proof”.

 

DERFOR starter det altid med, at blive stærk i grundtræningen.
Grundtræningen i Krops Sprog … er bl.a Baseline.

 

 

FIND 5 FORSKELLE 🕵🏻‍♀️

 

Er du frisk på en udfordring?

  1. Kig godt på de to billeder herover.
  2. Start med det til venstre.
  3. Lav et Baseline Read på det. (Beskriv alt det du kan se. Linjer, fuger, rynker, farver, forskelle.)
  4. Kig på det højre billede. (Lave et Baseline Read her aswell)
  5. Find 5 Forskelle … (eller hvor mange der er 😉)


Ingen fortolkning, formodning eller “jeg synes at x-y-z” …

Første herefter, kan du “sætte en finger på, hvad det er“, dit instinkt reagerer på, larmer med og fokuserer på, at finde frem til.

 

Du må først vide, HVAD du kigger efter …
Før du kan “sætte en finger på”
HVAD, der ikke passer sammen
😉

 

Det er DEN grundtræning vi laver sammen i Klub Krops Sprog.
Du bliver holdt til ilden med dine planker, mavebøjninger og push-ups.
Vi laver dem sammen.
Så du er i topform, når det virkelig gælder og du har brug for at slå en flik-flak 😉

Vil du være med?
Du kan blive skarp lige her 👉🏻 TRIBE: Din Klub Krops Sprog

Igår fik jeg en lektion i pupiller, af min 6 årige læremester derhjemme 👍🏻😃

‘Okey Mor, nu skal du høre hvordan pupillerne virker’

Pupillen er sådan en slags stav, eller lang tunnel.

For enden af den tunnel, sidder der sådan nogle, små spejle agtige ting.

De spejler lyset. Så når du går ud i lyset lukker tunnelen, for der er lys nok til at dine øjne kan se.

Går du f.eks ud i mørket, åbner tunellen, altså pupillen Mor!

Og spejler det lidt lys der er, så øjet får mere lys så du kan se.

Det er derfor at ugler har så store pupiller 👀!’

BUM 🎯

#6år #visdom #pupiller #storepupiller #småpupiller #kropssprog#ansigtsudtryk #nonverbalesignaler #klubkropssprog

FOKUS i Januar i Klub Krops Sprog:

Når vi snakker om Baseline …
Der hvor kroppen bruger mindst energi på at holde sig/ de vante folder …

Obama’s ansigt her har fine linjer ved yderste øjenkrog. De så kaldte Kragetær.
Det viser at han har flekset øjets ringmuskel, som frisætter endorfiner, når vi er oprigtigt glade.

Trump har linjer imellem øjenbrynene over næseryggen, hvilket viser at han har trukket øjenbrynene sammen en del.
Hvilket vi gør i Vrede og når vi fokusere.

Ud fra de 2 stillbilleder har vi at gøre med en der har trænet åbne synapser/ hjernes evne til at skabe nye forbindelser.

Og en der har trænet sit forsvar (Vrede) med lukkede synapser, der leder efter truslen eller udvejen.

 

Vil du vide mere om Klub Krops Sprog 👉🏻 TRIBE: Din Klub Krops Sprog

Et hvert indkøbscenter med respekt for sig selv har her i december en julemand rendende. Helst i et stort julemands kostume med stor mave og kunstigt skæg som deler godter og historier ud til børnene. Den store personlighed CenterJulemanden har sin ”op-på-julemandens-knæ-og-har-du-været-en-god-dreng/ pige-så-får-du-det-du-ønsker-dig-til-jul”- seance. Hvor adskillige forældre med håbefulde unger står i kø for at få en pebernød og et juleønske opfyldt, mens de kan sidde på Julemandens knæ.

I år sker der højst sandsynligt det samme som sidste år, året før og årene før igen. Lille Benjamin på knap 6 md. det kunne også være lille Flora på knap et år eller Thor på 2 eller Emil på 3 år. For øje på denne STORE mand i meget farverigt tøj, store støvler, stort bælte en stor hue og ansigtet fuldt af hvidt skæg. Efter et stift skrækslagent blik stikker den lille purk i et hyl VRÆÆÆÆÆLLLLL og er stiv af skræk og stritter med alle sine lemmer . . .

Hvorfor er det at små børn ved første indtryk ofte er bange for den store venlige julemand, der kommer med pebernødder og julegaver?

Læs mere