Et hvert indkøbscenter med respekt for sig selv har her i december en julemand rendende. Helst i et stort julemands kostume med stor mave og kunstigt skæg som deler godter og historier ud til børnene. Den store personlighed CenterJulemanden har sin ”op-på-julemandens-knæ-og-har-du-været-en-god-dreng/ pige-så-får-du-det-du-ønsker-dig-til-jul”- seance. Hvor adskillige forældre med håbefulde unger står i kø for at få en pebernød og et juleønske opfyldt, mens de kan sidde på Julemandens knæ.

I år sker der højst sandsynligt det samme som sidste år, året før og årene før igen. Lille Benjamin på knap 6 md. det kunne også være lille Flora på knap et år eller Thor på 2 eller Emil på 3 år. For øje på denne STORE mand i meget farverigt tøj, store støvler, stort bælte en stor hue og ansigtet fuldt af hvidt skæg. Efter et stift skrækslagent blik stikker den lille purk i et hyl VRÆÆÆÆÆLLLLL og er stiv af skræk og stritter med alle sine lemmer . . .

Hvorfor er det at små børn ved første indtryk ofte er bange for den store venlige julemand, der kommer med pebernødder og julegaver?

Læs mere

Det er lidt en drøm, der er ved at gå i opfyldelse 🌈

Jeg har altid syntes at det med Krops Sprog, burde vi alle have haft i skolen. På sidelinje med Dansk og Matematik.

Prøv og tænk hvor meget tid og energi vi bruger i vores liv på at aflæse os selv og hinanden. Ofte med stor forvirring eller fejltagelser som resultat.

Vi gør det bedste vores autopilot tillader. For vi har ikke lært det 🤓

Og hvor meget energi og tid har du brugt på 3 grads ligninger?

🙈🤯😃

Imorgen skal jeg være vikar i min søn’s klasse. 😃💪🏻

Vi skal naturligvis have om Krops Sprog 👍🏻😃

Jeg har faktisk flere sommerfugle i maven over imorgen, end jeg havde sidste fredag, da jeg stod foran 400 mennesker 🙈😂😃

Wish me luck 🤞🏻

Et hvert indkøbscenter med respekt for sig selv har her i december en julemand rendende. Helst i et stort julemands kostume med stor mave og kunstigt skæg som deler godter og historier ud til børnene. Den store personlighed CenterJulemanden har sin ”op-på-julemandens-knæ-og-har-du-været-en-god-dreng/ pige-så-får-du-det-du-ønsker-dig-til-jul”- seance. Hvor adskillige forældre med håbefulde unger står i kø for at få en pebernød og et juleønske opfyldt, mens de kan sidde på Julemandens knæ.

I år sker der højst sandsynligt det samme som sidste år, året før og årene før igen. Lille Benjamin på knap 6 md. det kunne også være lille Flora på knap et år eller Thor på 2 eller Emil på 3 år. For øje på denne STORE mand i meget farverigt tøj, store støvler, stort bælte en stor hue og ansigtet fuldt af hvidt skæg. Efter et stift skrækslagent blik stikker den lille purk i et hyl VRÆÆÆÆÆLLLLL og er stiv af skræk og stritter med alle sine lemmer . . .

Hvorfor er det at små børn ved første indtryk ofte er bange for den store venlige julemand, der kommer med pebernødder og julegaver?

Læs mere

. . . for nyfødte babyer.

Rigtigt nok kommer Bebs lun og velbagt ud af ovnene, og starter den første time af hans liv, her i verden, med at stirre på sin fars ansigt. Faren bryder sig ikke specielt meget om at blive stirret på, men lige dér skete der noget magisk. De to mænd i mit liv havde en indbyrdes kærlig stirre konkurrence fyldt med kærlighed, nysgerrighed og forundring. Spørgsmålet er, hvem der var mest forundret?

Indenfor få minutter efter Bebs er kommet ud af Mors mave, indtager de fleste babyer en tilstand af rolig opmærksomhed. Det er i den tilstand, at hjernen er i stand til at indtage nye indtryk og lære nye ting. I armene på en af sine forældre, begynder den nyfødte at søge øjenkontakt, en medfødte refleks, – og hermed starter det første inprint i den lille nye hjerne. ”Hvordan ser dem der passer på mig ud og hvordan føles det at være mig i verden?” Igennem øjenkontakten observerer Bebs den nye ydre verden, og via den respons han får, ved øjenkontakt eller ej, får han en følelse og fornemmelse af, hvordan det er at være ham i verden.

Læs mere

I lørdags var jeg til fest ved en god veninde. Indrømmet ja, min mave er begyndt at blive liiidt stor. Jeg er gravid i 8. md. Til festen var der en anden gæst, – som havde sin lille 4 md. gamle søn med.

Da hun så at jeg havde mave på, tog hun det som en magnetisk invitation til at hælde hendes graviditets- og fødselshistorie ud over mig. Hun nærmest jagtede mig igennem huset. Jeg var godt i gang med at dække bord udenfor på terrassen og gik ind og ud af huset. Hun fulgte trofast i hælene med den lille på armen, og fortsatte sin historie …

Den var ikke synderligt positiv, og der havde været MANGE udfordringer med den lille. Jeg havde ikke engang ringet hende op . . . og hun blev ved, og ved, og ved, og ved . . . . helt Duracell agtigt.

Læs mere