Ægte eller falske tårer?

Vi ser Mette komme ud i et lidt tøvende tempo, fødderne går blødt og umotiveret.

Hun griber med højre hånd efter ærmet på venstre håndled. Det kan være et skjold og en måde at berolige sig selv på.

Vi kender ikke scenen hun kommer ud til, hvor mange der står der og hvor åben pladsen er?

Det at træde ud foran en flok journalister med microfoner lige op i ansigtet, der sender live, er noget enhver hjerne, vil føle ubehag ved.

Hun kigger ud på “mængden” løfter øjenbrynene, og laver et lille kip med hovedet til højre.

Herefter er der tydelige tegn på at hagebossen presser sig sammen. Et tegn vi kun ser ved at gråden trænger sig på.

Øjenbrynene løftes op og ind imod hinanden, hvilket vi ser i Tristhed. Tårerene stiger i nederste øjenlåg.

Ved spørgsmålet: “Hvad fik du ud af mødet?” kigger Mette op, siger “Øhhm” … det høres tydeligt i stemmen at gråd-klumpen i struben, påvirker hendes stemme.

Hun har svært ved at få ord ud. Hvilket er normalt under en meget følelsesladet situation. Følelserne bliver frigivet et andet sted i hjernen end ord, tale, logik og rationale bor.

Følelser overtager vores kognitive processer. Det er først da Mette har trukket vejret ind, og gået et lille skridt tilbage at hun har rum nok til at få formuleret en sætning.

Hele vejen igennem interviewet ser vi bryn løftet op og ind, hagebossen der presser sig sammen, stemmen der er påvirket af gråd-klumpen, tårer der presser sig på og at det er svært at formulere et sammenhængende svar.

Meget tydelige tegn på forhøjet følelsesmæssig tilstand med Tristhed, gråd og tårer som de mest fremtrædende signaler.

Tristhed er vores grundfølelse der dukker op når vi oplever et tab. Der lukker vores indre processer ned, til fordel for at føre forsyning hen til det sted der er såret, fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt.

Alle vores indre processer som puls, hjerteslag, indre tempo, tale tempo, bevægelses tempo bliver nedsat. Indtil “såret er helet igen”

_____

Kommentarerne om “Krokodille tåre” viser mere om den person der udtaler sig, end det gør om Mette.

Et angreb på et sårbarheds signal, viser tydelige tegn på at personen, der udfører angrebet, er i en hjernemæssig lukket tilstand.

Vores hjerne i en lukket tilstand, leder efter nærmeste udvej eller at nedkæmpe truslen.

Vores hjerne går i en lukket tilstand når vi føler os truede. Der er den første respons: Frys … herefter Flugt … dernæst Kæmp … et angreb ligger i Kæmp afdelingen.

Al udadrettet adfærd, verbale angreb, fysiske voldsomme pludselige truende bevægelser, hård retorik ligger i den kategori.

________

Vi ser en empatisk person, der er tydeligt følelsesmæssigt mærket af situationen.

Hun stiller sig op alene, med sin sårbarhed, foran fremmede mennesker med microfoner og kameraer, der optager det hele. Noget af det ryger ud live, så det ikke kan klippes i.

Hun stiller sig til rådighed for offentligheden, med hele hendes person. Hun ligger ikke skjul på hendes sårbarhed.

Og så er der nogen der får det reframet til noget falskt og negativt.

Det fortæller mere om det filter de ser verden med og det sted de kommer fra.

End det gør om den Mette vi så lige der.

Alle de tegn der er tilstede både i ansigt, krop og stemme. Stemmer overens og kommer fra et dybt berørt følelsesmæssigt sårbart sted.