#myteromløgn
Når du kigger op til venstre, konstruerer du historien og lyver!
Der findes en god gammel klassisk NLP model fra 70`erne, der siger at kigger du op til højre så husker du i billeder og kigger du op til venstre, så konstruerer du billeder.
Det er også rigtigt nok … i NOGEN tilfælde.
Så er der også, de mennesker som er cross wired, hvor det hele er modsat. Altså hvor de husker til venstre og konstruerer til højre.
Og så er der alle os andre, der er påvirket af kontekst, tilstand og hvor vores individuelle data-silo lige er lokeret.
Du kan læs mere om hvordan dine øjne fortæller, hvilken data-silo din hjerne er i gang med, at hente data fra, her:
Jeg kommer til at tænke på: Er det omvendt?
Altså husket til venstre og konstrueret til højre?
Og er det så set fra den der observerer eller den der udfører signalet?
Jeg kan aldrig huske det …
Hmm …
Det fortæller måske også noget, om hvor meget den model holder i virkeligheden, tænker jeg.
Når du observerer en person der kigger op til venstre, – må du for et splitsekund, gå ind i hovedet på dig selv, og se modellen foran dig, for at huske og vide, hvad det signal betyder.
Når du så kommer ud af din indre research, så er øjeblikket, hvor du kunne bruge den viden om det signal, – forældet.
Så for mig at se, er det en model, som kræver mere fokus og energi at huske, end den skaber hurtige brugbare resultater.
Resten af modellen:
- Vi kigger op, når vi ser indre billede.
- Kigger ud langs ørene, når vi høre lyde.
- Og vi kigger ned langs kroppen, når vi mærker følelser.
… hænger meget godt sammen med resten af kroppen.
Vi tester lige …
1) Tænk på et sted du gerne vil hen, næste gang du skal på ferie.
Hvordan forestiller du dig, at der ser ud?
Hvad vil du gerne se?
Hvor kigger du hen?
2) Hvordan lyder dit stykke yndlingsmusik?
Hvor mange instrumenter er der?
Hvor mange stemmer er der?
Hvor kigger du hen?
3) Hvilken følelse gir det stykke musik dig?
Hvordan kan du mærke det?
Hvor sidder den følelse?
Hvor kigger du hen?
Det gir meget god mening at:
Vi kigger op når vi ser billeder.
Helt fra tidernes morgen, hvor vi blev designet som art, har lyset påvirket vores evne til at se. Den største lyskilde, den store lampe Solen, – har alt andet lige, altid være over os.
Rent evolutionært har vi meget arvelig erfaring med os, som bl.a. at når vi kigger op, så får vi lys, og vi kan se.
I mørke er vi f.eks. alle farveblind. Fordi der ikke er noget lyst til at reflekterer farverne tilbage til os.
Det meget god mening, at vi kigger op, for at se i billeder.
Vi kigger ud langs ørene, når vi høre lyde.
Vores visuelle sans, er vores seende arts stærkeste sans.
Det er der vi får flest og hurtigst data ind.
Det meget god mening, at vi kigger ud langs ørene, når vi høre lyde, for at forstærke vores fokus på den sans.
Vi kigger ned langs kroppen, når vi mærker følelser.
Vores følelser sidder i kroppen, – ingen tvivl om det.
Og vores krop gør forskellige ting, når vi føler en følelse, – helt uden om vores bevidsthed.
Vi kigger ned langs kroppen, når vi føler en følelse, både for at skærpe vores sans på følelserne.
Og måske også for at observerer helt ubevidst med vores perifere syn, om kroppen gir os et signal, om den pågældende følelse.
Det gir meget god mening, at vi kigger ned langs kroppen, – kilden til følelser, – når vi føler en følelse.
Man kan sige meget om de to gode herre Dr. Richard Bandler og Dr. John Grinder, der er founder til det vi i dag ved og arbejder med indenfor NLP.
De har bygget broen imellem meget langhåret hjerneforskning, til let tilgængelige hverdags værktøjer. Tak til dem for det!
Når det er sagt, – så er der sket meget siden de psykedeliske 60` er og 70`ere, inden for forskning af hjernen, følelser og kropssprog. Højst sandsynligt på baggrund af deres studier.
Det jeg har set igennem de mange 1000+ mennesker, som jeg har observeret, undervist og coache, er at der er flere afvigelser fra modellen, end det modsatte.
Og ofte ender det op med en diskussion om modellen, i stedet for det signal, der er observeret.
Det jeg vil opfordre dig til at holde øje med er:
For hver gang du interagerer med personen:
- Hvor kigger personen hen, når de tænker på noget positivt!
Nothing else!
Resultatet:
- Det kræver at du er vågen og skarp, – hver gang!
- – Det positive signal, – kan du bruge til noget. Det er dig eller din idé de køber ind på.
Undgå (her til en start):
- Det negative eye access, er underordnet her til at starte med.
Du skal nok høre om det, hvis personen ikke synes godt om din idé eller dig.
I promise!!!
- Det skaber ”dårligt arbejdsmiljø” her i starten.
For hvad gir signalet på noget negativt dig, som fraværet af et positivt signal, ikke kan gi dig?
- Du kan ikke ikke reagerer på et signal. Hvad vil du helst bære med dig videre af følelsesmæssige indtryk?
Noget positivt, eller fraværet af noget positivt?
Eller et negativt signal?
Hvilke følelser vil du helst gå videre med?
Du bestemmer!
HappyHunting
Vil du vide mere, om hvordan du skelner løgn og sandhed fra hinanden?
Og hvordan du kan spotte, hvad du kan stole på?
Så kan du læse mere her: TRUTH SPOTTER™ Live Uddannels
