Eye Access

Det første sted vi kigger hen, når vi møder et nyt eller velkendt menneske, er for det meste øjnene.

Hvorfor lige øjnene?

Det er jo et forholdsvist microskopisk sted på hele kroppens lærred … og de bevæger sig og ændre sig ved lyspåvirkning …

Er de overhovedet til at stole på?

Bag på øjnene sidder der nogle nervetråde. Og de nervetråde går op til forskellige centre i hjernen.

Så når du kigger ud til højre og lidt ned, er det et sted de stimulerer i hjernen. Og kigger du f.eks. ud til venstre, op og langt væk, så er det et andet center i hjernen der bliver stimuleret.

Det gælder også den anden vej.

Alt efter hvad du tænker på, peger dine øjne i forskellige retning.

Du har sådan et visuelt matrix-kontrolcenter, rundt omkring dig, hvor du henter forskellige data.

Vi tester lige …

Test 1:
Tænk på en oplevelse du har haft, hvor du tænkte eller følte ”WAU kan livet virkelig være så fedt … det her er livet!” …

Registrer hvor dine øjne går hen, for at hente den data.

Test 2:
Forestil dig noget du for alt i verden vil undgå i fremtiden og nærmest frygter kan ske …

Registrer hvor dine øjne går hen, for at hente den data.

Er det samme sted din øjne går hen?

Højst sandsynligt ikke!

Vi arbejder både med positivt oplevet eksempel og negativt forestillet eksempel.
Og vi arbejder med tid: fortid og fremtid.

De 4 ting kan kun være repræsenteret forskellige steder og er højst umulige at have repræsenteret samme sted.

Vores hjerne husker i siloer.

Dvs. alle dine positive oplevelser ligger noget nær det samme sted.
Og alle dine negative oplevelser ligger nær hinanden et andet sted.

Eksemplet i praksis, kender du højst sandsynligt fra din hverdag:
Hvis en af dine venner spørg om du kan fortælle en vittighed. Så tager det lige lidt tid at grave den frem. Men når den først er fremme, og fortalt, så dukker der en ny op, eller dine venner kan pludselig huske en og supplerer underholdningen med deres bidrag. Og så ruller lavinen af dårlige jokes …

Det samme sker med modsat fortegn. Hvis først en i gruppen begynder at brokke sig, så er det noget nært svært, ikke at komme med dit eget bidrag til den pulje af data.

 Det sted du kigger hen, afslører hvilken data-silo dine hjerne er i gang med.

Eye Access ændre sig efter tilstand og kontekst. Så en god vane er, at bygge dit eget indre visuelle matrix op, for hver gang du starter en interaktion med en person, eller konteksten skifter.

I en forhandling:
I forhandlings situationer, kan du med fordel spotte efter, hvor personen kigger hen, når de tænker på noget positivt.
(Blot for trænings skyld, kan du også memorere hvor det negative ”eye access” er.)

Når du så præsenterer dit forslag eller dit tilbud, så hold skarpt øje med hvor personens øjne går hen.

Er det i det positive eye access?

Så har personen købt.

Hvis vedkommende så kommer tilbage med ”Jeg synes prisen er for høj, du må kunne gi noget rabat.” så er han bare ude på at teste dig. Han har købt. Det afslørede hans øjne.

Det negative eye access behøver du ikke holde øje med. For alt andet end det der er repræsenteret i det positive eye access, vil kræve noget mere arbejde fra din side, før den forhandling er hjemme.

I privaten:
I privaten, er det rigtig smart at kunne din partners positive eye access.
Når du f.eks. kommer og foreslår en ny idè, – et socialt arrangement, nyt projekt i huset, nyt feriested eller hvad du nu kan finde på af gode idèer.

Så kan du lyn hurtigt sparre dig en masse tid, møje og besvær og alen lange forklar-mig-r*v, ved at lurer om din partner nu også ser det i det positive lys, eller om det bare er noget han siger.

Det negative eye acces behøver du ikke at holde øje med i privaten, – det hører du helt sikkert om.

Alt andet end det der er repræsenteret i det positive eye access, vil kræve lidt mere arbejde fra din side af, før det falder på plads og lykkedes.

Helt ærligt:

Hvad synes du om denne blog?
Hvor kiggede du hen for at svare?

Kan du bruge det til noget?
Hvor kiggede du hen for at svare?

Hvad kan du bruge dét til?

 

7 replies
  1. Elisa
    Elisa says:

    Så fedt! Lige til at bruge i sit skuespil også 🙂
    Kan du lave en knap, så man også kan pinne dine blogs til Pinterest? Ligesom til Facebook, Twitter og alle de der.
    Venligst Elisa

    Svar
  2. Luise
    Luise says:

    Meget interessant men jeg synes jeg kiggede det samme sted til alle spørgsmål, på nær negativ. Og allerhelst ville jeg gerne lukke øjnene for at forstille mig ting.
    Hvor store bevægelser er der tale om når du siger vi kigger forskellige steder hen?

    Svar
    • Pernille Slot
      Pernille Slot says:

      Hej Luise,

      Det kan være meget forskelligt, hvor store bevægelser vi laver.

      Det kan også være afstand, fokus og de-fokusering der er bevægelsen.

      Gir det mening?

      Svar
  3. Lillian
    Lillian says:

    Hvad sker der, hvis man er usikker på om noget er positiv eller negativ, altså hvis man analysere med krop og hjerne om det her er godt eller skidt. Eller ved ens krop og hjerne det før man selv er bevidst om det.

    Svar
    • Pernille Slot
      Pernille Slot says:

      Hej Lillian.

      Oftest når vi har med 2 forskellige “svar muligheder” at gøre, vil øjnene søge to forskellige steder hen og sammenligne.

      Her vil du kunne se personen kigger frem og tilbage på de to punkter, indtil der er et af stederne øjet kigger på lidt længere.

      Kroppen sorterer data ud fra om det er trygt eller utrygt.

      Når hjernen og “fornuften” slår til, begynder billedet at blive lidt mudret.

      OG der er der, de fleste af os bliver i tvivl.

      Gir det mening?

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *