Hvad er det der gør, at 19 ud af 20 mænd vælger denne mand?

Hvad er det han gør, som du måske kan kopierer og få glæde af?

Hvad er det perfekte førstehåndsindtryk?

I mandags var jeg et smut forbi TV2. De havde inviteret mig ind for at kigge nogle klip igennem, fra Landmand Søger Kærlighed.

“Der er ikke så mange signaler” startede fotografen med at sige.
“Lad mig kigge på det, og lad os se om vi kan finde noget interessant!” sagde jeg.

4 timers optagelse senere …

Der var masser af signaler, vi må bare vide hvad vi kan kigge efter.

 

Kropssprogets forside

I den her måned, har vi i Klub Krops Sprog fokus på Kropssprogets største og tydeligste signal.

FORSIDEN:

 

Det er det signal, der er lettest at se, og som oftest bliver OVER fortolket.
Misforstået. Forkert antaget. Direkte fejl tolket.

Det er det signal, der får os til at gå fejl af hinanden … på noget der sker inde i os selv, og slet ikke har noget med den anden at gøre.

Og hvorfor nu det … ?

Før vi begynder at kigge på signalet, må vi forstå hvorfor vores hjerne og krop GØR signalet.

Vores gamle del af hjernen, det limbiske system. Der hvor vores Følelser, Responser og Hukommelse sidder.
Vil alt andet lige, altid sørge for at vores vitale organer er intakte.

Vores vitale organer som hjerte, lunger, mave, nyrer og tarme sidder tæt på huden af vores forside.

Den gamle del af hjernens fineste opgave er, at sørge for at vi overlever. Dvs. den scanner konstant efter evt. fare signaler.

De to ting lagt sammne, gør at vores forside er en temlig stor sårbar flade. Som vores hjerne er særligt opmærksom på. Både vores egen og andres.

Vi er jo flokdyr.

Skjold

Den gamle del af hjernen lægger et skjold på, når hjernen genrne vil have lidt distance på.
Eller sende de der skarpladte soldater, der står og scanner efter faresignaler, lidt på pause.

Et skjold kan være mange ting.

  • Et bord imellem dig og mig.
  • Hænderner samlet foran omkring en kop.
  • En taske hængende ned fra armen foran kroppen.
  • Et stort tørklæde.
  • En bildør, en disk, alt imellem dig og mig.

 

Den mest kendte:

Korslagte arme … den kender vi alle sammen godt.

Det sjove er, at det er det signal, vi alle kender bedst.
Vi sidder selv sådan, fra tid til anden.
Vi kender den inde fra.
Når vi selv sidder sådan, kan der være mange muligheder for, hvorfor vi sidder sådan.

Men … når vi ser det … så har vi en tendens til, at gå til den negative OVER fortolkning med det samme.

“Han synes ikke om det jeg siger!” “Uhh nu fik jeg sagt noget forkert!” “Nu blev han nok sur”
“Ejj nu har jeg helt tabt sagen” “Totalt rasmus modsat” ect.

Det kunne også være at det var personens bedste tænke position?!
Eller at der er koldt og personen fryser.
Eller hændernde bliver varmet inde langs kroppen.
Eller …

Der er lige så mange versioner når du ser en anden sidde sådan, som når du selv sidder sådan.

Den biologiske forklaring:
Når hjernen lægger et skjold på som korslagte arme. Så skal der lidt mere til, for at du kan stikke en spids genstand ind og såre en af mine vitale organer.

De skarpladte soldater, der står og scanner efter fare-signaler, er sat på pause.
De resterende neuroner har mere råderum til at arbejde frit og skabe nye forbindelser.

Hovedstillinger:
.
Her i Februar måned fokuserer vi på bl.a Hovedstillinger i Klub Krops Sprog 🙃
.
En som er kendt for at bruge sin hovedstilling aktivt, for at få et resultat frem er Cal Lightman fra Lie to Me.
.
Måske har du set de klip, hvor han går helt under den andens øjenhøjde og ligger hovedet på siden så struben blottes?
.
Det er et ‘underlegent’ signal, hvilket får forsvarsmekanismer i den anden, til at falde.
.
Samtidig har han sit Leading Eye helt fremme og hår tæt på og presser på den andens intimesfære.
.
Samtidig med at han presser med overlegne ord og tempo.
.
Det er signaler der ikke normalt hænger sammen.
.
Og derfor er forstyrende for den anden.
.
Hvilket resulterer i at personen misser sin fulde kontrol og Cal Lightman får et ærligt signal eller svar frem.
.
Det er rigtig smart som afhøringsteknik og som underholdning i serien.
.
Jeg kan IKKE anbefale at bruge den teknik i din hverdag, ihverfald ikke hvis du ønsker at blive husket for noget godt😉

Når vi taler ski … så kan vi ikke undgå at tale om kropssprog
Skiløb er i den grad rent kropssprog og et mind-game.

 

Den der følelse, når dine ski køre et rent skær, igennem den kompakte sne.
Du mærker den friske frostklare luft bide i ansigtet og solen kysser dig let på kinden.

Den der følelse, der giver et sug i maven. 

Frihed og samtidig fuld kontrol.

Det er ren eufori!

Hjerne-orgasme

Lige dér, for et split-sekund, går din krop og dens vinkler, dine musklers styrke, din trykfordeling, og dit mentale fokus op i en højere enhed!

Lige dér, i det split sekund, sker der en neurologisk eksplosion af glædeshormoner, som mildest talt, skaber en mindre hjerne-orgasme.

Det ene øjeblik, bruger vi så resten af dagen, ferien, ugerne og månederne på ski, på at genopleve og finpudse oplevelsen af … 

Herefter bliver dopamin`et sat igang … på jagten for at opleve det igen … og igen … og igen … og igen … og igen … og igen … 

Kender du det?

 

“Skiløb er ganske simpelt
… når du gør det rigtigt!”

Jesper Berth
Dansk & Italiensk Meastro Di Sci

 

 

Skiløb med hovedet

Jeg var en rimlig habil skiløber. Syntes jeg selv. Jeg havde stået på ski siden jeg var 2 år. Jeg havde allerede taget den Østriske Grundinstruktør og var nu igang med den Danske Grundinstruktør Uddannelse.

1. Dag på uddannelsen, lige dér … midt på Hintertux Gletcheren … tog han stavene fra mig …

WHAT THE F*CK …. !!!

Pludselig kunne jeg INTET på ski … som i absolut INTET.

Jeg kunne ikke få mine ski til at køre, svinge, bremse you-name-it! Jeg turde simplethen ikke!

Hvad skete der lige der?

Han tog jo bare stavene fra mig … 

Det må være rimeligt enkelt, for vi står jo på SKI … som i helt nede, i den anden ende af kroppen!

 

Det er her, vi begynder at tale kropssprog og Krops Sprog!

 

1) Det vi har i hænderne, har vores bevidstheds fokus!

 

Kropssprog

Tilbage i evolutionens tid, da vi som art begyndte at rejse os op på 2 ben og begyndte at bruge vores for-poter, til at udforme våben og udøve kamp med.

Der udviklede vi også den del af hjernen, som scanner non verbale signaler fra vores egne og andres hænder.

Var vi bare et split sekund foran på de trusler, der kom fra hænderne, kunne det betyde vores overlevelse.

Den del af hjernen er lige så stor, som den del af hjernen der scanner non verbale signaler fra RESTEN af kroppen!!!

Det er en relativt stor data-mængde, signaler fra vores og andres hænder, optager i vores hjerne.

Idet stavene blev taget fra mine hænder, så mistede jeg bevidstheden om at jeg havde kontrollen over mine ski.

Jeg stod simpelthen på ski med hovedet!

Måske kender du det selv … 

 

2) Der hvor vi kigger hen, kører vi hen!

 

Du står oppe på toppen af pisten, og kigger ned.

Uhh … der er stejlt!

Du køre ellers rimeligt godt idag.

Men det dér, det ser altså stejlt ud.

Du starter med at kigge hen langs pisten.

Det går meget godt.

Men så skal du svinge og du får kigget ned imod bunden.

Pludselig køre skiene i samme retning … MOD BUNDEN!

Du kan nærmest ikke dreje, alt imens din hjerne fokuserer på at du køre direkte mod bunden!!

Du kigger mod bunden, du køre mod bunden, åhhh nej …. du får mere og mere fart på … 

 

 

Eye Access 

Bag på vores øjne, sidder der en masse nervetråde. De nervetråde går op og stimulerer forskellige centre i hjernen. 

Alt efter om du kigger lige ud og med et kort sigte eller ned og med et langt sigte, så er det forskellige centre i hjernen der bliver stimuleret.

Det hedder i kropssprog et Eye Access ..

Altså øjets indgang til hjernens neurologiske netværk af tanker, følelser og adfærd.

Når du kigger ned, gir du hjernen et mål at køre efter … 

Du kan med fordel kigge i den retning, du gerne vil køre … altså hen ad pisten. 

Se hen til det sted du gerne vil svinge … kig derefter det næste sted og det næste sted og det næste sted … 

Og pludselig er du nede i bunde … af den meget stejle piste, – uden du har opdaget HVOR stejl den egentlig var.

 

Krops Sprog på ski

Jeg koncentrede mig altid fuldt ud om 1. port. Den skulle ha` en over nakken. 

Og hver gang … som i hver eneste gang … missede jeg den 3. Port … 

Jeg fik simpelthen accelereret for hurtigt og kunne ikke nå at hente min linje igen.

 

3) Kig 3 porte frem!

 

Både i skiløb og i hestesport, og ganske sikkert mange andre sportsgrene også, lære vi at kigge 3 porte/ forhindringer frem.

Kigger vi kun på den første port eller foran på den første forhindring, så stopper vores hjernes fokus dér!

Hvad så med resten af banen?!

Det er her vi begynder at tale Krops Sprog.

Altså kommunikerer på kroppens sprog så vi får den til det, vi ønsker den skal gøre.

Kigger vi 3 porte eller forhindringer frem, bliver den første meget lettere.

For hjerne har allerede “kørt” den … 

Kigger du konstant 3 porte, sving, forhindringer frem, så køre dine ski meget lettere lige nu og her.

 

Du bruger det også når du køre bil …

Du kigger jo ikke kun de første 30 meter frem … du kigger måske 100, 200, 500 meter frem!

 

Præcist kropssprog på ski

… kræver præcist Krops Sprog!

 

Jeg havde holdt pause som skiinstruktør i en 5 års tid. Og brugt pausen til at uddanne mig indenfor non verbale signaler og hvordan hjernen reagerer på sprog og adfærd.

Da jeg stod der, i bunden på en kold nordside, med 15 teenager nybegyndere, som efter blot et par timer på ski, både kunne dreje, brems og kontrollerer deres ski … UDEN vi havde talt teknik.

Der vidste jeg, at jeg havde fat i noget meget værdifuldt!

 

Krops Sprog på ski

I mine 6 år som skiinstruktør, havde jeg kigget på rigtig mange, rigtig gode skiløbere.
Der var èn ting, de alle havde til fælles.

De stod på et bestemt sted på foden, med et bestemt tryk.

Derfra kunne de køre i stort set alt terræn.

Det er et punkt på størrelse med en dansk 5 krone.

Lige under storetåen på fodballen.

 

Har du fuld kontakt til dette sted, så forudsætter det at:

  • Du er fremme i støvlen. 
  • Du bøjer i knæene.
  • Du bøjer i hoften.
  • Du har overkroppen fremme.
  • Du har hænderne fremme.
  • Du har hovedet i kørselsretningen.
  • Du kigger frem.

 

Èt lille punkt under foden afgører, hvordan du står med resten af kroppen.

Istedet for slavisk at gå de forskellige kropsdeles stillinger igennem, så fokuserede jeg på èt punkt under foden, som fik resten til at ske.

Det er det jeg kalder Krops Sprog!

 

 

Den Dansk Maestro Di Sci … I Krops Sprog!

Her i Februar har vi i Klub Krops Sprog besøg af Jesper Berth – fra Skilivigno – Dansk og Italiensk Maestro Di Sci som Månedens Gæst.

Vi får en snak om skiløb, kropssprog og Krops Sprog på ski.

Du kan se og høre hele interview som en del af Klub Krop Sprog.

 

Når du kigger på pigen her på billedet, hvad er så dit indtryk?

Hvad er det første der popper op i dit hoved?

Hvad er det første dine øjne kigger på?

Hvad er dit samlede indtryk?

 

Hvad er et INDtryk?

Hvis vi deler ordet op i sine bestanddele så har vi “ind” og “tryk” … altså noget der er trykket ind … samtidig laver min højre hånd en bevægelse, som viser at jeg trykker hånden ind i noget.

Måske har du hørt udtrykket (oversat fra engels) “Første indtryk holder længst” … 

Det er i og for sig rigtigt. 

Men det er ikke det samme, som at det er den rigtigste løsning.

Når vores hjerne oplever noget nyt, så sammenligner den med det, den har på hylderne i forvejen. “Er det lidt ligesom det jeg så igår?” Eller “Er det mere, som det jeg oplevede sidste år?”

For at få noget “Nyt” ind, må der lavets et nyt IND tryk. … Min hånd viser nu hvordan jeg trykker hånden ind i noget, og holder trykket lidt længere end før. Lidt ligesom et hånd aftryk i vådt ler, blot i din neurologi i hjernen.

Det INDtryk laver vi alle, når vi går rundt i vores hverdag. Vi efterlader alle et INDtryk, enten i en positiv retning eller en mere negativ retning.

Det første INDtryk er det resten af relationen, bliver sammenlignet op imod.

DERFOR er første INDtryk vigtigt … 

 

Jeg vil dog våge at påstå,
at der er noget andet, der holder længere … 

 

 

Tilbage i 1998, da jeg var Skiskole Chef for et dansk rejseselskab i Italien.
Der havde vi en regel på Skiskolen. 

På 3-dages holdene gjaldt det om:

1. Dag var Charmens dag.
Vi bondede, smile, fortalte historier og charmede.

Hang ud på Afteski med dem og det gjorde ikke noget, hvis det blev lidt sent.

2. Dagen lige inden fridagen, gik vi lidt mere til stålet teknisk.
Vi valgte også at køre i et lidt mere teknisk svært terræn, så de kunne mærke på egen krop, at det ville virke at være lidt bedre.
Vi gav dem nogle korrektioner som de skulle forbedre.
De gik på fridag og strammede sig lidt an med deres skiløb.

3. Dagen, var en FEST dag.
Vi roste, fjollede, bondede, fortalte historier og kørte et lidt lettere teknisk terræn.

Så de følte at fridagens anstrengelser havde givet dem Pay Off.

Den sidste dag sluttede alle skiskoler af sammen, om et stort familie slalomløb, hvor der var masser af familiehygge med picnic, musik, varm Glûh Vine, og en sjov kommentator der lavede gas med alle deltagerne. Og alle guiderne kom også og var på med service og fjol over hele linjen.

En ren fest dag!

End on a High Note.

Vi fik altid gode tilbagemeldinger uanset om gæsterne havde manglet varmt vand i 3 dage eller havde flyttet lejlighed 2 gange eller bilen var punkteret.

Vi efterlod et godt INDtryk.
Billedet af os alle sammen var lagt ind med en masse positive følelser.

 

Det er det sidste INDtryk,
der dukker FØRST op!

 

 

Hvad bliver du husket for?

Vores hukommelse er sat sat sammen af 2 ting.
En sans, billede, lyd duft, smag og en følelse. Og den følelse kan i grove træk enten være Positiv eller Negativ. Min tommelfinger går henholdsvis op sammen med ordet Positiv og ned sammen med ordet Negativ.

“Du har garanteret prøvet det selv. Du køre i din bil, på vej på arbejdet. Og hovedet er fyldt med ToDo`s.
Pludselig kommer der en sang i radioen.
Den der sang du danskede til på stranden da du var 16.
Og pludselig svømmer du rundt i den følelse silo, der høre med til den historie.
Du er tilbage på stranden. Du kan næsten dufte bålet og smage salten fra saltvandet i munden. 

Du kigger til højre og høre grinene fra dine venner, der var med på stranden den dag.
Og du kigger til venstre og der ligger hende den søde.

 

Hvad skete der lige?

 

Du sidder i bilen på vej på arbejde og pludselig er du mentalt et helt andet sted, et helt andet årti i et helt andet liv. Du dufter, smager og mærker noget andet, end de omgivelser du er i.
Du sidder måske endda med et sagligt smil om læben. 

Hvad skete der lige der?

Det er blot din hukommelse, der spiller et minde for dig. 

De er koblet på en sans. Lyd, Billede, Duft eller Smag.

Det samme sker der når andre ser “Billedet” af dig. Eller høre “Lyden af din stemme” … så dukker der hele den her bagvedliggende silo af følelser, fornemmelser og andre INDtryk op.

 

 

Så hvor Validt er et INDtryk?

Hvis vi tager udgangs punkt i billedet af pigen øverst i bloggen her.

Jep, – så har du nok allerede et navn på … Marilyn Monroe.

Du har set hende før. Du ved hvem det er.
Du har sikkert allerede en holdning til om du synes godt eller mindre godt om hende.

Og så køre hele den følelses-silo ellers derud af … blot ud fra et enkelt stilbillede!

Hvor sikker er du i din sag?

På en skala fra 1-10, hvor sikker er du på, at du har ret i dit indtryk af denne unge dame?

På baggrund af hvilke data bedømmer du det?

Er du absolut sikker i din sag?

 

Dit resultat afhænger af dit udgangspunkt!

 

Uanset om det er kropssprog eller hukommelse vi snakker om, så kommer det ud på det samme.

Dit resultats nøjagtighed, afhænger af dit udgangspunkt … det INDtryk i din neurologi som din hjerne sammenligner med, afgøre hvad der kommer ud i den anden ende, som dit resultat.

Når vi gerne vil kunne læse andres non verbale signaler, så er det en afgørende faktor at vi har Baseline på plads … FØR vi begynder og kigge på, hvad der er af signaler, der afviger fra denne Baseline.

 

 

Hvad er dit indtryk nu?

 

‘Elefantens Ører’ kaldes det her signal. .

Elefanten blafre med sine ører for at syne sig større og vifte rivaler væk.
.
Eller for at køle sig ned.
.
Indenfor Kropssprogs verden, bliver det kaldt et Dominant signal.
.
I min verden er ordet ‘Dominant’ ikke så arbejdsomt. Vi kan ikke rigtigt arbejde med det.
.
Kigger vi på adfærden bag ordet. I dyrenes verden er den ‘Dominante adfærd’ et tegn på at han eller hun, tror nok på sig selv, til at fører flokken videre.
.
I det daglige ser vi også signalet hos små babyer, der ligger og tager lur i barnevognen.
.
De er jo ikke super dominantet?!
.
De har en følelse af, at det kan de godt finde ud af. ‘Mor er der’, ‘Sutten er der’ ‘Det her kan jeg godt!’
.
En anden ting ved signalet er, at vi åbner vores forside og flanker op.
.
Det er et ret sårbart signal.
.
Da vores hjerne altid vil sørge for at beskytte vores vitale organer, som sidder tæt på forsiden og flankerne.
.
Så sårbar, gør vi os kun i trygge omgivelser, eller når vi føler vi har styr på det!
.

Hvor har du det her signal?

#elefantensører #kropssprog#nonverbalesignaler #børnskropssprog#vierbaretænkendedyr