Vi er bange for den.

Den styre vores valg.

Vi vil helst ikke se den i øjnene.

Vi taler os uden om den.

Vi kan tydeligt se den i andre.

Men vi lyver for os selv om den.

 

Frygt
– vores stærkeste overlevelses mekanisme.

 

Vi er det pattedyr i verden, som føder dyrerigets mest sårbare unger.

Selv giraffer med deres meget lange skrøbelige ben, kan gå efter blot nogle timer efter fødslen.

Som “unge” er vi kodet til i vores pattedyrshjerne, at vi er afhængig af vores Mor eller en Moderfigur i flokken for at overleve.

Vi har brug for hendes berøring, varme, næring, lyd og rytme for, at blive stærke nok til at overleve.
Det sidder dybt inde i det inderste af vores hjerne.


Hvorfor skulle vi som nyfødte unger ellers have så stort og intenst søgende blik,efter vores Mor`s øjne …
Det sikre tilknytningen … til vores Mor … og flokken.
Det er vores overlevelse.

 

Som Mor er vi fuldt bevidst om, at vores unge ikke kan overleve, uden vores hjælp.
Det sidder helt inde under huden på os. Før bevidsthed og rationelle tanker.

Som Far er vi klar over at vores unge er afhængig af, at være beskyttet og støttet op af Mor`s næring og beskyttelse, indtil ungen bliver stærk nok selv.

Lige i nakken af det her … står Frygt og puster.

Det er Frygt, der styre hele den indkodet adfærd.
Både hos unge, Mor, Far og andre medlemmer af flokken omkring os.

 

Frygten kom først.

Når vi søger vores Mors blik, første gang og fanger det.
Så bliver vi belønnet med:

 

Endorfiner

De smerter vi evt. har følt på vores vej igennem fødekanalen, sørger Mors blik for at dæmpe, ved at frisætte endorfiner i vores system. Det føles rart.

Det er et et genialt design fra evolutionens side af!

Endorfiner udvider ligeledes vores synapser i hjernen. Det sætter os istand til at skaber nye forbindelser.

Vores hjerne udvikles, så de evner vi har brug for, for at overleve, udvikles og færdiggøres.

Oxytocin 

Ved vores Mors berøring, følelsen af hendes varme hud, hendes blide kærtegn på vores ryg, frisætter vores tilknytnings hormon Oxytocin.


Det sikre at vi føler os forbundet, med vores Mor eller dem i flokken, der kan sørge for, at vi overlever.

 

Dopamin

Vi føler en varme i og omkring maven, det kilder og spreder sig til hele kroppen. Det er dopaminet der er blevet frigivet.

Dopamin er vores afhængigheds hormon, som sørger for med sin kraftige stigning, før vi opnår kontakt, ved at vi nærmer os.

Det falder drastisk igen, når vi har opnået kontakten, for at sikret at vi igen gør os umage, for at bibeholde kontakten, som sørger for vores overlevelse.

Alt dette er designet fra naturens side med Frygt, pustende i nakken.

 

 

Fraværet af enten Endorfiner, Oxytocin eller Dopamin kan føles som Frygt.

– Hvorfor er det ellers, så svært at slippe chokoladen, sukkeret, de lækre madvare, smøgerne, alkoholen, overtræningen?
Alt sammen aktiviteter, der producerer en af ovenstående hormoner … #thinkaboutit

– Det kan også være derfor, at det er svært for mange solo selvstændige, at sidde hjemme og arbejde.
Der er fravær af Oxytocin og Endorfiner, som naturligt vil opstå iblandt andre mennesker.

 

 

Fraværet af det rare, varme, smertelindrende, inkluderende,
beskyttende FIX
kan føles, som noget nær døden selv.

 

 

Frygt påvirker os fysisk.

Frygt bliver frisat, når vi føler os truet eller vores overlevelse er på spil.

Vores blod løber fra hovedet og ned i fødderne, så vi er klar til at flygte, om nødvendigt.
Det føles som en isnende fornemmelse, der løber fra hovedet og ned igennem kroppen.

 

Når der ikke er så meget blod og omløb i hjernen,
har vi ikke nok energi til at tænke rationelt.

Det gælder om at overleve.
Finde udvejen eller nedkæmpe truslen.

 

Vi bliver blege i ansigtet. Vi får kolde hænder. Hænderne kan begynde at ryste.

Vores puls, hjerterytme og vejrtrækning stiger. Vejrtrækningen sidder øverst i brystet.
Vi kan føle os stakåndet og gispe efter vejret, fordi hjernen ikke får ilt nok, ved den høje og overfladiske vejrtrækning.

Koldsved kan begynde at pible frem, for at køle systemet af.
Maven bliver spændt og trækker sig sammen. Vi kan få en gevaldig tissetrang eller kvalme.

Når Frygten bliver ved, kan kroppen finde på at tømme maven.
For vi skal ikke bruge energi på fordøjelse eller have extra vægt med på flugt.

Vores krops bliver sat i bevægelse. Fødderne vil føre os væk.
Vi bevæger os væk fra truslen. Enten med blikket, hovedet eller hele kroppen.

 

 

Hvad sætter Frygt igang?

Små subtile faktorer, kan sætte hele den ovenstående indre process igang.
Uden vi har nogen hensigt eller ønsker herom.

Det køre helt af sig selv, udenom vores bevidsthed, for at passe på os.
Og sørge for vores overlevelse.

 

Ydre omstændigheder, som kan tricke Frygt:

  • Små rum
  • Høje lyde
  • Pludselige bevægelser
  • Ingen udgang
  • Ingen udsyn
  • Modlys
  • Fronterende kropssprog fra en anden
  • Truende tone
  • Truende kropsprog
  • Øjenkontakt der bliver holdt for længe
  • Øjenbryn der går ned
  • Pande der rykker frem
  • Knyttede hænder
  • Overtrædelse af vores intimesfære

Og sikkert mange andre kendte ydre faktorere.

 

Indre omstændigheder, er langt svære at se, for os selv og andre.

Det er personlige oplevelser, der i vores hjerne er blevet koblet sammen med følelsen Frygt. Helt ubevidst.

Vores bevidsthed bruger mere tid og hjernemæssig, brændstof på at bearbejde enhederne.
For at spare tid i flugten, når vi skal overleve, ligger kodningen uden om vores bevidsthed.

Det er ganske enkelt hårdere for hjernen, at bearbejde det bevidst.
Derfor ligger vores flugt tricker og igangsætter, udenom vores bevidsthed.
I den del af hjernen, hvor vores automatiske responser og hukommelse ligger lige ved siden af.

 

Indre trickere kan eksempelvis være:

  • Lyden af en bestemt tone i stemmen, der har gjort dig følelsesmæssigt ondt.
  • Synet af en bestemte øjenkontakt og øjenbryn, der har fået dig til, at føle dig ekskluderet eller mindre værd.
  • Fuldskæg fordi en mand, der engang har gjort dig ondt, havde fuldskæg.
  • En rød bil, fordi ham “børnelokkeren” i kvarteret, eftersigende skulle have en rød bil.
  • Synet, lyden eller duften af heste, fordi du engang blev sparket hårdt af en hest.
  • Små rum, fordi du engang kom til, at låse dig inde på et toilet og ikke kunne komme ud igen.
  • Mørke, fordi du ikke kan se ordentligt og nogen engang har gjort dig forskrækket.
  • Klovne, fordi de ikke ser naturlige ud og du engang kom til, at se en uhyggelig film med en klovn.
  • Halloween masker, fordi du ikke kan se personens ansigt og du er blevet gjort forskrækket foran sådan en.
  • At lave fejl, fordi du engang blev sat på trappen, i skammekrogen, fordi du kom til at spilde noget på gulvet.
  • At larme, fordi du engang er blevet fortalt, at “du kommer udenfor”, hvis du ikke dæmper dig.
  • At blive set, fordi du engang er blevet fortalt, at “du skal også gøre plads til andre”.
  • At være alene, for hvem kan så hjælpe dig.

 

De indre muligheder er uendelige.
Hjernen har brændt billedet, lyden eller duften fast, til følelsen af Frygt i din hjerne.
Det du har kigget på eller lyttet til, samtidig med, at du havde følelsen Frygt, er blevet koblet sammen.

 

Vi er flokdyr

Vi er flokdyr.
Vi er afhængige af vores Mor fra starten. Og Far senere hen i livet.
Hele vores liv er vi afhængige af andre.
Både for at udvikle os, nærer os og formerer os.

Hvis vi nu IKKE var flokdyr.
Og vi havde en hjerne og biokemi, der fortalte os, at vi sagtens kunne klare os selv, uden hjælp fra andre.

Vil mit gæt være at: Frygt ikke var nær så styrende!

Det ville ikke være så svært eller tabu belagt, at tale om hvad vi er bange for.
Måske ville vores mentale evne til, at indrømme det overfor os selv, også være til stede.
Når der ingen Frygt er, er der mere brændstof og omløb i hjernen.

 

Der ville ikke eksistere en usynlig ligning der hed:

 

Excluderet = ingen overlevelse = DØD
= vores flokdyrs mentalitet bliver NØD TIL, at tager styringen.

Helt uden om vores bevidsthed!

 

Bevidstheden er først udviklet senere hen i vores evolutionære udvikling.

 

DERFOR:

Frygt er ufattelig svær at dæmpe.

Den sørger for at vi overlever.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *