Det hele startede med en veltalende kanin!

Hej med dig,

Velkommen her til mit univers af skæve krøllede indfald, over alt det vi siger uden ord . . . alt det non verbale.

Det er en kendt sag, for de fleste der har arbejdet bare en lille smule med kommunikation, at når der er uoverensstemmelse imellem det sagte og det viste, så danner vi vores indtryk ud fra 7% ord, 38% tonefald & 55% kropssprog. Dvs. at forskellen der gør forskellen på, om vi tror på det eller ej – er 93% non verbale signaler! Og det er DET der interesserer mig!

De non verbale signaler kan være ansigts udtryk, hvordan vi bruger øjnene, mundens bevægelser, bevægelser ved øjenbrynene, det kan være stemmeføringen, tonaliteten, volumen, tempo, rytme, hvordan vi holder vores krop, vejrtrækning, benstilling, hvor vi har hænderne, bevægelser ind imod eller væk fra personen.

Hvad har det så lige med mig at gøre . . .?

Jeg har altid været utroligt fascineret af alt det non verbale. Da jeg var ganske lille var jeg fuldt overbevist om at jeg kunne tale med dyrene og “tekstede” raskt væk alle de dyr jeg kom i nærheden af, hvad de “sagde”. Det kunne være et egern der sad i et træ i nærheden af legepladsen, en fugl på foderbrættet ude i haven, eller vildest af alt: – da jeg fik min egen kanin Stampe, som 5 årig. Han var vældig “veltalende” . . .

Jeg havde heldigvis nogle forældre der spillede med på den galaj “Hvad siger den nu?” “Hvad vil den nu ha`?”, så jeg blev hele tiden holdt til ilden med at observerer dyrenes adfærd, mønsteret, rytmen og intensiteten i de forskellige signaler, for at jeg kunne oversætte dem til “dem der ikke forstod dyresprog.”

Jeg begyndte også at ride og havde en evne til at spotte en rå hest på marken`s talent “Den dèr har et godt temperament og er god til at springe. Den har gode øjne, et godt ansigt og pæne ben” og det viste sig gang på gang at det jeg havde set, holdt stik!

Da jeg blev lidt større begyndte jeg også at interesserer mig for mennesker. Jeg kunne finde på at blive siddende i bussen, på vej hjem fra skole, selvom jeg egentlig skulle af ved det stoppested, og køre en omgang med ned til endestationen og tilbage igen, bare for at sidde og se på forskellige menneskers ansigter, der trådte ind i bussen. “Gad vide hvad det er for et liv de har?  Hvordan mon de har det lige nu? Og hvor skal de hen herfra?” Helt opslugt af de historier jeg læste i deres ansigter.

Idag ved jeg, hvad det er jeg så efter dengang og hvilke betydninger de forskellige signaler har, i hvert fald for os mennesker. Et eksempel: at en hest har “gode øjne og et godt ansigt” jeg ser efter om dens muskel omkring øjet er veludviklet, det er lig med at den udskiller endorfiner, glædeshormon og deraf har et godt temperament. Det “gode ansigt” dannede jeg ud fra dens veludviklede kæbemuskler, som er lig med at den udskiller en masse testosteron, som igen er lig med et stærkt bagparti, som gør den god til afsæt som springhest.

Alt det kommunikerede hesten til mig, på et splitsekund, helt uden at sige et ord . . . idag har jeg uddannet mig i, hvordan vores hjerner reagerer og opfanger adfærd og hvordan vi kan bruge det i vores dagligdag . . . er det interessant for dig, så følge med her på bloggen . . . jeg håber at kunne inspirere dig til større indsigt i det usagte.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *