,

Dit ansigt sladrer … ! … Hvad sladrer det om?

Ansigtet fortæller mere end 1.000 ord … men hvad er det lige præcis det fortæller? Oftest er det ikke særlig let at sætte ord på. Du ved det bare …

I alle de år vi mennesker har gået på denne jord, har vores mest effektive kommunikations kanal været vores ansigt. Ansigtet er det sted på kroppen, hvor der er flest følelser repræsenteret på en gang. Det kaldes også vores følelsesmæssige lærred!

Vores nærmeste artsfælde, – aberne, bruger stadig deres ansigter, som deres primære kommunikations kanal. Abearter der lever langt fra hinanden i flokke af få medlemmer, har ansigter med masser af farverig pels i enkle mønstre. På den måde er det let for dem at genkende en artsfælde på lang afstand.

De mere sociale abearter som chimpansen og orangutangen, som typisk lever i større flokke, har behov for at skille sig ud og kommunikerer mere detaljeret og individuelt. De har ansigter, der er helt nøgne for pels, så der er frit udsyn til ansigtets musklers bevægelser, ved forskellige reaktioner.

Vi kommunikerer vores indre følelser og reaktioner igennem vores ansigt!

Det dit ansigtsudtryk sladrer om, er hvordan du har det, med det der sker omkring dig! Det sker helt udenfor din bevidsthed. Din hjerne reagerer, som en respons i forhold til, hvad der er trygt og godt for dig, og hvad der kan være direkte farligt og skadeligt for dig.

Vores ældste og dybeste del af hjernen er designet til, at gøre alt for at du overlever som art. Til den hjælp er vi udstyret med et sæt følelser, som sætter vores krop igang med en reaktion, som kan rede os, helt uden at vi behøver at bruge hjerneaktivitet på det.

Følelserne vises i dit ansigtsudtryk … og reaktionen vises i kropssproget, – på mindre end et sekund!

Det er først langt senere i menneskets historie, at vores hjerne udviklede den del, der i dag rummer vores bevidsthed og sprog. Hele den ene halvdel af din hjerne er designet til at spotte og fange de signaler, som vi kommunikerer med non verbalt til hinanden. Derfor vil de non verbale signaler altid være den primære kommunikation din hjerne opfanger.

Som udgangspunkt, kan din hjerne være i 2 følelsesmæssige tilstande: en lukket tilstand og en åben tilstand.

I den lukkede tilstand, lukker synapserne ned imellem de forskellige hjerneceller, så der kun er èn åben og modtagelig for signal. Signalet til kamp eller flugt. En tilstand vi i dagens moderne verden kender, når vi er en anelse presset. Det er der, vi oftest kan se andre, som enten en trussel eller en udvej til en overspringshandling. Tilstanden fokuserer vores hjernes aktivitet, så der kun er èn mulighed for at modtage signalet, der kan gøre forskellen på, om vi overlever … i overført og bogstavligste forstand.

Den åbne tilstand består af biokemiske stoffer, som vores såkaldte glædeshormon Dopamin, vores kærlighedshormon Oxytocin, vores velværshomoner som Endorfiner og Serotonin. Alle sammen stoffer der åbner for vores synapser imellem hjernecellerne.

Du kender sikkert fornemmelsen efter en god løbetur, et dejligt varmt bad, et par timer i godt socialt selskab eller når du taler om noget du virkelig brænder for. Der er dit overskud, din kreativitet, dit tempo og din energi på et højt og nærmest uendeligt niveau …

Der står 9.000 synapser åbne i din hjerne, klar til at modtage signaler og danne nye forbindelser.

Dybest set er vores hjerne en doven hund, der sammenligner alt ny viden med det den allerede ved i forvejen. På den måde spare den de nanosekunder, der kan gøre forskellen på, om vi bliver spist som rå tatar eller om vi når at komme væk i tide.

De fleste af os har det, som vi har vænnet os til at have det!

Det er DET dit (og andres) ansigt sladrer om:

  • Er du i en åben eller lukket tilstand!
  • Hvilken tilstand du har vænnet dig til at være i!
  • Din helt rå og umiddelbare reaktion, på det der sker lige foran dig!

Og hvad du så kan bruge det til … kommer jeg gerne ud og holder foredrag i …

Du kan følge med på blog`en her eller kontakte mig for yderligere information på kontakt@pernilleslot.com.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *