Han vs. Hun

Alt imens jeg sidder og skriver den her blog, flyver Hun´er mating signalerne ud af mig.

Lange blikke, fugtede læber, blottet strube, løftet barm, nusserri i “mit territorie” og let henkastede pudsede fjer …

Ja det ser lidt tosset ud det sidste, for jeg har ikke så lang manke.
Men det sker altså alligevel!

Og jeg kan ikke stoppe det … !!!”

Universelle non verbale ‘Scoresignaler’ …

50 single mænd og 50 single kvinder blev for nogle år siden inviteret ind til et forsøg, hvor forskerne var interesseret i at finde ud af hvilke scoresignaler, der blev afgivet, modtaget og hvem der tog den første kontakt.

Det de så var:

Hunnen tager initiativet ved at:

  • Kaste et blik op til 4 sek.
  • Løfter øjenbrynene
  • Blotter struben
  • Løfter barmen let
  • Fugter sine læber
  • Åbner porten med sin ene fod (ved stående kontakt)

Hannen tager kontakt ved:

  • Gengælder blikket i op til 4 sek.
  • Løfter selv øjenbrynene
  • Fanger feromoner med næsen ved den blottede strube
  • Går tættere på
  • Bliver fokuseret på målet ved de fugtede læber
  • Tager “den første kontakt” når foden åbner op.

Real Life Observation

 

Nicolai Coster-Waldau

 

 

Signalerne går igang …

Jeg sidder her mindre end 3 meter fra Nicolai Coster-Waldau.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft et lille crush på ham siden Nattevagten.

Selvom mit kloge hoved godt ved, at han er godt gift på 20. år, bor i Lyngby, har kone og 2 døtre, sommerhus i Grønland, karrieren kørende i højeste gear – alt kører for ham!

Også selvom mit kloge hoved også godt ved, at jeg ikke kommer i n.æ.r.h.e.d.e.n af en chance … siddende her i mine hyggebukser med hængerøv og nyklippet morgenhår.

Så går samtlige Hun´er signaler igang:

  • Blikket søger i hans retning
  • Jeg fugter konstant læberne
  • “Netter reden” ved at opstille mine ting fint
  • Blotter struben
  • Løfter barmen
  • Fødderne peger i hans retning
  • Finder undskyldninger for at gå forbi og “slightly touching” hans arm i forbifarten

Jeg er fuldt ud bevidst om det.
Jeg kender rækkefølgen … og jeg kan alligevel ikke stoppe det.
Signalerne kører deres helt eget tempo og liv!

Når du kender signalerne, ved du hvad det er du må kigge efter.
Både hos dig selv og den anden.

Derefter kan du med rimlig præcision udregne regnestykkets udfald.

Mit kloge hoved ved godt at Nicolai går hjem til sin skønne kone og børn …
Men den lille film af en dans, der er sat igang på min “hjemmebiograf”
… ville jeg ikke være foruden.

 

Du kan se mere på shoppen om, hvornår jeg kommer og laver en Ladies Night: Læs din Mand … helt uden ord! i nærheden af dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *