,

NÅR GNISTEN FORSVINDER💡

 

Der kommer et ægtepar en gang om ugen. Det ser altid så hyggeligt ud. Han rigger bordet til, med morgentallerkener god kaffe, juice og aviser. Hun sidder overfor med sin taske ved siden af.

Jeg kan huske første gang jeg så dem, tænkte jeg “Hvor hyggeligt, at de sådan tager ud og gør “morgenstunden” til noget særligt.

De kommer hver uge.

For hver uge kan jeg se at hun virker mere og mere forhutlet at se på. Hun kommer med rodet strittende hår, hjemmestrikkede morgensutter og blødt tøj.

Hun kigger meget ned. De sidder længe helt stille på hver side af det runde bord.

Han virker sådan lidt irriteret. Taler i korte sætninger, nærmest kommanderende til hende.

Hun vil gerne over til ham. Og går efter noget tid over ved siden af ham for at røre ved ham.

Han bliver ved med at sige “Sæt dig nu ned!” Hun vil bare gerne mærke ham, og forsøger forsigtigt at give ham et akavet kram.

Jeg forstår som ugerne går, at vi har med Demens at gøre.

Hun kommer længere og længere væk fra nærværet, som de engang havde sammen. Hun forsøger at genskabe det, ved at røre ved ham.

Han bliver irriteret, ganske sikkert over mange ting, – afmagt tænker jeg er den altoverskyggende faktor her.
Han kan ikke rumme det. For hun er ikke den samme.

TÆNK at se på sin elskede og alle de minder der er skabt sammen. Men ikke at kunne genkende sin elskede eller få kontakt til alle minderne igennem sin elskedes øjne.

Lige der, når gnisten forsvinder …

________________________________________________________

På næste fredag skal jeg holde et foredrag på Demensforeningens Årskursus.

Jeg bliver helt rørt over den tillid de viser mig, ved at inviterer mig som hovedtaler for 400 mennesker, for at give dem nogle værktøjer til at aflæse kropssproget.

Tænk den frigivelse af afmagt, det kan give dem, at vide hvad de forskellige signaler betyder. Og hvordan de kan aflæse det menneske de holder af eller har ansvaret for.

Jeg er dem evigt taknemmelige for at give mig denne chance for at hjælpe så mange mennesker, der vil få SÅ meget glæde, vished og frihed ud af det.

Hovedet kan glemme, men kroppen husker altid.

#demensuge  #nårgnistenforsvinder  #kroppenhusker  #hjernenmindes  #øjneneser

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.