Tag Archive for: Spot en løgn

TV2.dk

Sådan spotter du en AprilsNar

Det handler om at være ekstra vågen, når årets mest spøgefulde dag sparkes i gang fredag. To eksperter giver dig tips til, hvordan du spotter en løgn.

I morgen er det 1. April, som de fleste enten elsker eller hader. 1. april betyder aprilsnar og er den ene dag om året, hvor du kan slippe afsted med de mest øretæveindbydende spøgefuldheder.

Men hvordan spotter du, at nogen er ved at snørre dig godt og grundigt?

Ifølge Jesper Bergstrøm og Pernille Slot, som begge er uddannet i løgndetektion hos den amerikanske psykolog Paul Ekman, der har forsket i emnet i 40 år, findes der ingen specifikke tegn, der afgør, om nogen lyver.

Til gengæld findes der mønstre, tendenser og metoder, som du kan bruge til at øge sandsynligheden for at se, om folk er troværdige eller ej. Dem kan du læse nedenunder.

1. Kend personens Baseline af kropssprog

Når du skal afsløre en løgner, er det første, du skal gøre at kende personens normale kropssprog, når de er afslappede. Adfærden kaldes personens ‘baseline.’

Den er vigtig at kende, fordi vi ikke har et afslappet kropssprog, når vi lyver. Det er nemlig et intenst øjeblik, som gør, at vi afviger fra ’baseline.’

For at kende en persons ’baseline,‘ skal du holde øje med både ansigtsudtrykket og kropssproget.

  • Afslappet ansigtsudtryk: Læg mærke til, om de normalt smiler, har mundvigene nede eller oppe.
  • Afslappet kropssprog: Læg mærke til, hvor meget de bevæger sig, når de taler med dig. Måske tripper de meget eller har generel uro i kroppen.

– Mit kropssprog er for eksempel meget åbent, og jeg fortæller og tegner med armene. Hvis jeg sidder med korslagte arme, er det en afvigelse fra min baseline, fortæller Pernille Slot.

2. Find personens positive og negative Eye Access

Hvis du tror, at du kan afsløre en løgner ved at se, om de kigger væk, når de svarer på et spørgsmål, er det forkert.

– Systematiske løgnere holder øjenkontakten for at se, om du køber løgnen. Hvis du køber den, og de får signalet om det, får de et positivt boost, og det er det, de lever højt på, siger hun.

Pernille Slot giver i stedet et andet trick til, hvordan du kan spore en løgn ved at se, hvor personen retter sit blik hen.

Vi kigger nemlig et bestemt sted hen, når vi tænker på eller snakker om noget positivt og et andet sted hen, når det er negativt. Det kan for eksempel være til venstre tre meter fremme, når det er positivt, og til højre flere meter væk, når det er negativt. Hvor vi har vores akse er forskelligt fra person til person.

3.Kropssproget afviger fra det verbale

Noget andet, du kan kigge efter, er, om der er sammenhæng mellem det, personen siger og gør.

Det kan for eksempel være, at du spørger, om en person nogensinde har stjålet en cykel, og vedkommende svarer nej, men nikker ja.

Det samme gælder, når personen trækker på skuldrene, mens du svarer. At rette på skuldrene betyder nemlig, at du ikke ved det.

– Du kan også kigge efter følelserne i ansigtet. Hvis man siger, at man er glad, skal man også smile, siger Jesper Bergstrøm.

4. Hænder op til ansigtet

Eftersom det kan være et intenst øjeblik for den, der lyver, kan det også være en god idé at holde øje med, hvornår personen beroliger sig selv.

Dengang vi var børn, fik vi et kram af vores mor, hvis vi var utilpasse, men som voksne er det vores hjerne, der lægger hånd på os selv og virker beroligende. Disse tre tegn kan give dig et signal om, at personen beroliger sig selv.

  • Tager hænderne op foran næsen, munden eller øjnene.
  • Tager hånden på siden af halsen eller nakken.
  • Nogle kvinder har en tendens til at tage hånden mellem kravebenene.

5. Køber sig tid med gentagelser

Ifølge Jesper Bergstrøm er det også typisk, at en løgner gentager, hvad du lige har sagt for at købe sig tid.

Det kan for eksempel være, hvis du spørger, om vedkommende nogensinde har stjålet en cykel, og personen gentager ’stjålet en cykel?’ eller siger ’hvad?’

– I de situationer, hvor du godt kan høre på dem, at de har hørt det, men at de gentager nogle af dine ord, er det en måde at købe sig tid på. Det kan også være tegn på, at de dækker over noget, siger Jesper Bergstrøm.

Tror du, at du kan holde maske, så er der her 10 idéer til nemme narrestreger:

Du kan se artiklen på tv2.dk lige her

_HEY0726

Hvordan spotter man en løgner?

Det er nok det jeg er blevet spurgt om flest gange …

Og der er ikke noget enkelt svar på det.

 

Meen … der er et par enkelte signaler du kan holde øje med.

Det er måske ikke helt som du tror.

Og vi starter med dig som observatør …

 

En helt almindelig torsdag eftermiddag:

Det er altid sjovt med de her Radio interview, hvordan de er blevet til.

Her i efteråret skrev Louise Lund til mig fra Skala FM. Hun havde lavet et interview med mig tidligere om “Ansigtet sladrer”

Denne gang ønskede hun nogle input i forbindelse med Verdensmesterskaberne i at Lyve, som løb af stablen i England.

Hun fangede mig på et tidspunkt, hvor jeg kun lige havde et par få minutter, til at ryste tips ud af ærmet …

 

Lyt med her og hør mit bud på, hvordan du kan komme tæt på at SPOTTE en løgner:

Interview af Louise Lund fra SkalaFM i forbindelse med Verdensmesterskaberne i at Lyve, i England.

#myteromløgn

Når du kigger op til venstre, konstruerer du historien og lyver!

Der findes en god gammel klassisk NLP model fra 70`erne, der siger at kigger du op til højre så husker du i billeder og kigger du op til venstre, så konstruerer du billeder.

Det er også rigtigt nok … i NOGEN tilfælde.

Så er der også, de mennesker som er cross wired, hvor det hele er modsat. Altså hvor de husker til venstre og konstruerer til højre.

Og så er der alle os andre, der er påvirket af kontekst, tilstand og hvor vores individuelle data-silo lige er lokeret.

Du kan læs mere om hvordan dine øjne fortæller, hvilken data-silo din hjerne er i gang med, at hente data fra, her:

 

 

Jeg kommer til at tænke på: Er det omvendt?

Altså husket til venstre og konstrueret til højre?
Og er det så set fra den der observerer eller den der udfører signalet?

Jeg kan aldrig huske det …

Hmm …

Det fortæller måske også noget, om hvor meget den model holder i virkeligheden, tænker jeg.

I Praksis

Når du observerer en person der kigger op til venstre, – må du for et splitsekund, gå ind i hovedet på dig selv, og se modellen foran dig, for at huske og vide, hvad det signal betyder.

Når du så kommer ud af din indre research, så er øjeblikket, hvor du kunne bruge den viden om det signal, – forældet.

Så for mig at se, er det en model, som kræver mere fokus og energi at huske, end den skaber hurtige brugbare resultater.

Resten af modellen:

  • Vi kigger op, når vi ser indre billede.
  • Kigger ud langs ørene, når vi høre lyde.
  • Og vi kigger ned langs kroppen, når vi mærker følelser.

… hænger meget godt sammen med resten af kroppen.

Vi tester lige …

1) Tænk på et sted du gerne vil hen, næste gang du skal på ferie.
Hvordan forestiller du dig, at der ser ud?
Hvad vil du gerne se?

Hvor kigger du hen?

2) Hvordan lyder dit stykke yndlingsmusik?
Hvor mange instrumenter er der?
Hvor mange stemmer er der?

Hvor kigger du hen?

3) Hvilken følelse gir det stykke musik dig?
Hvordan kan du mærke det?
Hvor sidder den følelse?

Hvor kigger du hen?

Det gir meget god mening at:

Vi kigger op når vi ser billeder.
Helt fra tidernes morgen, hvor vi blev designet som art, har lyset påvirket vores evne til at se. Den største lyskilde, den store lampe Solen, – har alt andet lige, altid være over os.

Rent evolutionært har vi meget arvelig erfaring med os, som bl.a. at når vi kigger op, så får vi lys, og vi kan se.

I mørke er vi f.eks. alle farveblind. Fordi der ikke er noget lyst til at reflekterer farverne tilbage til os.

Det meget god mening, at vi kigger op, for at se i billeder.

Vi kigger ud langs ørene, når vi høre lyde.
Vores visuelle sans, er vores seende arts stærkeste sans.
Det er der vi får flest og hurtigst data ind.

Det meget god mening, at vi kigger ud langs ørene, når vi høre lyde, for at forstærke vores fokus på den sans.

Vi kigger ned langs kroppen, når vi mærker følelser.
Vores følelser sidder i kroppen, – ingen tvivl om det.
Og vores krop gør forskellige ting, når vi føler en følelse, – helt uden om vores bevidsthed.

Vi kigger ned langs kroppen, når vi føler en følelse, både for at skærpe vores sans på følelserne.

Og måske også for at observerer helt ubevidst med vores perifere syn, om kroppen gir os et signal, om den pågældende følelse.

Det gir meget god mening, at vi kigger ned langs kroppen, – kilden til følelser, – når vi føler en følelse.

Man kan sige meget om de to gode herre Dr. Richard Bandler og Dr. John Grinder, der er founder til det vi i dag ved og arbejder med indenfor NLP.

De har bygget broen imellem meget langhåret hjerneforskning, til let tilgængelige hverdags værktøjer. Tak til dem for det!

Når det er sagt, – så er der sket meget siden de psykedeliske 60` er og 70`ere, inden for forskning af hjernen, følelser og kropssprog. Højst sandsynligt på baggrund af deres studier.

Egne observationer

Det jeg har set igennem de mange 1000+ mennesker, som jeg har observeret, undervist og coache, er at der er flere afvigelser fra modellen, end det modsatte.

Og ofte ender det op med en diskussion om modellen, i stedet for det signal, der er observeret.

Det jeg vil opfordre dig til at holde øje med er:
For hver gang du interagerer med personen:

  • Hvor kigger personen hen, når de tænker på noget positivt!
    Nothing else!

Resultatet:

  • Det kræver at du er vågen og skarp, – hver gang!
  • – Det positive signal, – kan du bruge til noget. Det er dig eller din idé de køber ind på.

Undgå (her til en start):

  1. Det negative eye access, er underordnet her til at starte med.
    Du skal nok høre om det, hvis personen ikke synes godt om din idé eller dig.
    I promise!!!
  1. Det skaber ”dårligt arbejdsmiljø” her i starten.
    For hvad gir signalet på noget negativt dig, som fraværet af et positivt signal, ikke kan gi dig?
  1. Du kan ikke ikke reagerer på et signal. Hvad vil du helst bære med dig videre af følelsesmæssige indtryk?
    Noget positivt, eller fraværet af noget positivt?
    Eller et negativt signal?
    Hvilke følelser vil du helst gå videre med?

Du bestemmer!

HappyHunting

Vil du vide mere, om hvordan du skelner løgn og sandhed fra hinanden?
Og hvordan du kan spotte, hvad du kan stole på?

Så kan du læse mere her: TRUTH SPOTTER™ Live Uddannels

Det første sted vi kigger hen, når vi møder et nyt eller velkendt menneske, er for det meste øjnene.

Hvorfor lige øjnene?

Det er jo et forholdsvist microskopisk sted på hele kroppens lærred … og de bevæger sig og ændre sig ved lyspåvirkning …

Er de overhovedet til at stole på?

Læs mere

#myteromløgn

Du kender sikkert den gamle klassiker fra 1883 Pinocchio, hvor hans næse vokser hver gang han lyver.

Pinocchio er siden da blevet brugt, som symbol på at næsen afslører om du fortæller sandheden.

Det er da også rigtigt at Dr. Alan R. Hirsch fandt ud af, at vi har erektilt væv i vores næse, som svulmer op med blod når vi lyver.

Det er det, der ofte skabe trangen til at pille eller klø næsen, lige inden eller efter vi har sagt noget der ikke er sandt.

Læs mere

TV2 Lorry: Spot en løgn

TV2 Lorry: Spot en løgn.

Nanna Andresen interviewer undertegnede om:

  • Kan man spotte en løgn?
  • Findes der overhovedet noget non verbalt signal på at folk lyver?
  • Hvad kan du kigge efter?
  • Og hvordan skjuler man bedst en stor fed løgn …

Læs mere