Indlæg

Et 2.400 år gammelt ansigt!

“Kan du overhovedet sige noget, om et ansigt der er så gammelt?”

Spurgte den søde Journalist fra Jyske Bank TV, da vi kom ind til Tollundsmanden.

“Det ved jeg ikke?!” sagde jeg.

“Lad os kigge på ham!”

Et møde med fortiden
… ansigt til ansigt!

Da jeg kommer ind i rummet, hvor han ligger, står Thomas fotograf og fumler med en masse udstyr.
Det er som om, vi alle går lidt stille og taler dæmpet til hinanden.

Der ligger jo en og sover … ;0)

Nej det gør der faktisk ikke … og det ved vores kloge hjerne også godt …

MEN …

Det er bare vores gamle del af hjernen, der hvor vores følelser, responser og hukommelse sidder … der reagere først … shyyyy

FØR vi bliver klar over, det bare er Tolle (aka Tollundmanden), der ligger der i sit glasbur.

Tollundmanden og Pernille Slot - Ekspert i Ansigtsudtryk

Tollund manden

Der ligger han, helt fredfyldt og tager en power nap i muldet, på et par tusind år
… ser det ud til.

Der spreder sig sådan en ro i rummet …

Hvorfor egentlig det? Det ligger et sort læder-lig med et reb om halsen … ?

Mit hoved ligger sig helt automatisk på skrå, i samme retning som hans.

Det jeg ser i hans ansigt er:

  • Fuger på tværs af hele panden.
    Hvilket vi får når vi løfter begge øjenbrynene på en gang.
    Det gør vi når vi vil se noget, bliver overrasket eller er nysgerrige.
  • 3 Lodrette linjer over næseryggen.
    Hvilket vi får når vi trækker brynene sammen.
    Det gør vi bl.a i Vrede, Tristhed eller når vi fokusere eller skærmer af for solen.
    Det var før Ray ban`s tid
  • “Kragetær” ved yderste øjenkrog.
    Hvilket vi får når vi smiler oprigtigt.
    Det er den muskel der går rundt om øjet, som frisætter vores endorfiner.
    De havde også humor den gang …
  • Mundvige der går opad.
    Hvilket vi får når vi smiler :0)
    Det gør vi når vi trækker i elastikken fra mundvigene og op til øret.
  • Fravær af stærke kæbemuskler.
    Hvilket er et maskulint signal.
    Når en mand bider kæben sammen, frisættes det mandelige kønshormon testosteron.
    Hvilket booster fokus i hjernen og forsyningen til musklerne.

Hvor kommer den fredfyldte stemning fra:

Det er et ansigt der udviser ro … han ligger jo stille og har gjort det i mange år …
Et ansigt der bevidner mange smil … der er endda et i fast frosset tilstand …
Mange tegn på nysgerrighed … mange vandrette streger over hele panden …
Delvist Vredes signaler … de lodrette linjer sidder mere over end under bryn
Fravær af testosteron … ingen synligt veludviklede kæbemuskler

Sums up til:

“Fredfyldt mild nysgerrig mand med let til smil.”

Altså sagt på en anden måde … han er ikke en trussel!

Lang mellemregning:

Vores hjerne pakker data i siloer … fredfyldt stemning …
På den måde bliver det hurtigere tilgængeligt i Farlig vs. Ikke Farlig situationer.

Men …

Hvis du gerne vil vide HVORFOR du føler, mærker, synes, fornemmer det som du gør …

Ja så er der ingen anden vej ud, end at hælde alle brikkerne ud på gulvet …
og kigge på dem en af gangen og sætte dem sammen på ny.

På den måde falder brikkerne på plads èn efter èn …

Det er det du får i bl.a. TRUTH SPOTTER® Online og du kan også få træning i det i en aLive version og som en Mentor-pakke.
Kontakt mig for mere information på 23 20 64 13 eller kontakt@pernilleslot.com

Kroppen taler …

“Ja, jeg er gået lidt i kødet på ham der Trump`en.

Han er så tydelig og overdrevet, at det bliver super nemt at læse, hvad kroppen siger!

Så han er genvejen til masser af gratis træning ;0)”

Hvad siger kroppen?

Jeg har her taget udgangspunkt i et stillbillede.
Ved stillbilleder må du være opmærksom på, at billedet er taget ud af kontekst.
Så vi kan ikke se, hvad der bliver reageret på.

Når det er sagt, er stillbilleder et super godt trænings værktøj.
For der kan du nå at, se de enkelte signaler, uden bevægelse.
Det gør det lettere at genkende dem, næste gang du ser signalet igen.

Det der springer mig i øjenene er:

Trump:
* Lukkede øjne og blikket nedad.
* Lippress
* Skjold
* Forsøget overhånd
* Vinkel og indoverlæning.

Jeg tekster lige …
Vi lukker øjnene, når der er noget vi ikke vil se.

Lippress er læber der er presset sammen i en ‘Kaj mund’, som ofte signalere ord der bliver holdt tilbage.

Skjold er noget vores krop fører ind foran vores forside, for at beskytte vores vitale organer.
Systemet har behov for, at køre lidt afstand på for at være tryg.

Vinklen på overkroppen er mere væk fra end henimod Obama.

Indoverlæning er noget vi gør lige inden vi vælter eller for at gøre opmærksom på os selv.
Her ofte tilført ‘Horn’, det er så ikke tilfældet her på billedet.

Her fører Trump sig faktisk ned under Obama’s hovedhøjde.

Overhånd, Trump vinkler sin hånd til en lille snert af overhånd.

Obama:
* Sidder Rock Solid med begge ben i jorden.
* ‘Male Crutch’ som signaler masser af maskulin power.
Han tør at blotte sine ædlere dele foran Trump.
* Der er en enkelt lille let skjold, en åben hånd.
* Han kigger ham i øjnene. Holder blikket.
* Der er tegn på Lippress.
* Fri albue fast og ligeværdigt håndtryk.

Vil du også kunne se og læse signalerne?
Se mere på Shoppen for WorkShops og Foredrag i nærheden af dig.

https://www.pernilleslot.com/shop/

TRUMP READ …

Indrømmet … jeg har et handicap … og det er ikke særligt høfligt …

Jeg høre ikke efter hvad du siger, – jeg ser hvad du siger … og … registrer hvordan det lyder!

Så ordene er lidt overflødige i nogen sammenhæng.

Men lige her … i det her tilfælde … vil jeg unægteligt gerne høre HVAD han sagde!!!

Melania & Donald Trump …

Hvad sker der lige for det forhold … ?

Jeg blander mig ikke i andres måder at leve i deres forhold på … men jeg kan ikke undgå at registrere signalerne imellem parterne … som fortæller deres egen historie.

Hvad de så vil stille op med de signaler … ja det er helt og holdent op til dem hver især!

I det her klip som jeg vil dele med dig, skal man ikke være ekspert i kropssprog, for at se at hun ikke er i sit es og han ligger en l*rt … #pardonmyfrench

 

Han vender sig om og …

Trump Read af Pernille Slot

 

 

THIS happens?!  #WTF

1. sek: Melania: Fake Smile
3. sek: The Donald: Leverer en l*rt
3,5 sek: Melania: Surprise, Sadness … FEAR
4 sek: The Donald: Flekser Indre Storhed og Tilfredsheds Smask
5 sek: Melania: Shame, Fear, Flugt …

Hvad f*anden sagde han?

Selv manden bag Melania bliver ramt af Surprise, Sadness og Rysten på hovedet!

Jeg skal ikke gøre mig klog på deres forhold … men èn ting ved jeg … DET dèr … det er ikke et sundt og harmonisk forhold mand og kvinde imellem!!!

Scor, slap af, scor, slap af, scor, slap af!

Nytårs Aften …

Hvordan score man … helt uden ord!

Helt ærligt … Hvordan scorer man … helt uden ord?

Ja det skal jeg sige dig … for det meste!!!

Alt “bytte” du omgiver dig med, – går igennem sikkerheds scanneren Mr. Limbic Brain.

Når du kommer ind i et rum, scanner din hjerne efter 3 ting:

  1. Er der nogen der spiser mig?!
  2. Er der nogen Jeg kan spise?!
  3. Er der nogen jeg kan have sex med?!

Oversat:
Er der en konkurrent større en mig, som er “farlig”? Skal jeg stikke af nu eller senere?
Er der et ufarligt bytte, som jeg kan starte med at indtage?
Og sidst men ikke mindst: – hvor er chancen for at score størst … først!

Efter den første sikkerheds evaluering af territoriet, går Mr. Limbic Brain over på niveau 2.
Alt efter om du er hankøn eller hun køn (eller lidt køn).

Han hjernen:
“Jeg går lige rundt, her langs kanten af territoriet, for at se om der er andre (og større) hanner der kan være en trussel.

“Der var nogle andre artsfæller af hanarten … HEY skal vi se hvem, der har flest hår på brystet?!”

Så står han lidt og sammenligner hvem der er størst, hurtigst, stærkest og smartest!

Hun hjernen:
“Hvor er min flok?
Dèr er de … HEY skal vi empati-og-smalltalk-amok?”

Imens hun hønsene står og kagler lidt sammen, går hanen rundt i en ring på afstand af hunnerne og observerer.

En af hunnerne kaster et blik.
Et blik længere end et sekund … måske helt op til 4 sekunder … og løfter øjenbrynene let.

Det vækker hannens opmærksomhed …

Hunnen pudser sin fjerdragt (nuldre lidt ved håret) og åbner sin fodstilling op i et klassisk L, – så den ene fod peger i retningen af hannen.

Så er porten åbnet …

Og nu kommer det …

Hun fugter læberne … !!!

DÈR var det … signalet til at hannen kan indtage sit bytte …

Hannen: “Hej, – har jeg ikke set dig før?”
Hunnen: – fnis – “Måske, – hvor kommer du oftest?”

Og så er jagten lissom igang …

Hannen tog intiativet (host!)
Og hunnen bliver bejlet for …

Note to the Ladiebag:

  • Vær opmærksom på længden af din øjenkontakt.
    – Over 4 sekunder er en direkte kommando-ordre for en han.
  • Ha` en god hår dag.
  • Medbring lipcloss … if you dare red lipstick!

Note to Male box:
(Til dig der har været med på Ladies Night … hvis du forstår sådan en lille en … tsk tsk!)

  • Puds brillerne!
  • Hvis der IKKE er øjenkontakt og løftede øjenbryn (ja det er 2 ting sorry guys) … STAY STILL!
  • Er der øjenkontakt, fødder der peger i retningen af dig OG lipcloss (fugtede læber) … GO FOR IT … it`s an invitation!

Og det er helt uden du har sagt et ord!

Manuskriptet må du selv komme op med  …

Jeg ønsker dig et KNALD BRAGENDE GODT NYTÅR!

HappyHunting!

#myteromløgn

Når du kigger op til venstre, konstruerer du historien og lyver!

Der findes en god gammel klassisk NLP model fra 70`erne, der siger at kigger du op til højre så husker du i billeder og kigger du op til venstre, så konstruerer du billeder.

Det er også rigtigt nok … i NOGEN tilfælde.

Så er der også, de mennesker som er cross wired, hvor det hele er modsat. Altså hvor de husker til venstre og konstruerer til højre.

Og så er der alle os andre, der er påvirket af kontekst, tilstand og hvor vores individuelle data-silo lige er lokeret.

Du kan læs mere om hvordan dine øjne fortæller, hvilken data-silo din hjerne er i gang med, at hente data fra, her:

 

 

Jeg kommer til at tænke på: Er det omvendt?

Altså husket til venstre og konstrueret til højre?
Og er det så set fra den der observerer eller den der udfører signalet?

Jeg kan aldrig huske det …

Hmm …

Det fortæller måske også noget, om hvor meget den model holder i virkeligheden, tænker jeg.

I Praksis

Når du observerer en person der kigger op til venstre, – må du for et splitsekund, gå ind i hovedet på dig selv, og se modellen foran dig, for at huske og vide, hvad det signal betyder.

Når du så kommer ud af din indre research, så er øjeblikket, hvor du kunne bruge den viden om det signal, – forældet.

Så for mig at se, er det en model, som kræver mere fokus og energi at huske, end den skaber hurtige brugbare resultater.

Resten af modellen:

  • Vi kigger op, når vi ser indre billede.
  • Kigger ud langs ørene, når vi høre lyde.
  • Og vi kigger ned langs kroppen, når vi mærker følelser.

… hænger meget godt sammen med resten af kroppen.

Vi tester lige …

1) Tænk på et sted du gerne vil hen, næste gang du skal på ferie.
Hvordan forestiller du dig, at der ser ud?
Hvad vil du gerne se?

Hvor kigger du hen?

2) Hvordan lyder dit stykke yndlingsmusik?
Hvor mange instrumenter er der?
Hvor mange stemmer er der?

Hvor kigger du hen?

3) Hvilken følelse gir det stykke musik dig?
Hvordan kan du mærke det?
Hvor sidder den følelse?

Hvor kigger du hen?

Det gir meget god mening at:

Vi kigger op når vi ser billeder.
Helt fra tidernes morgen, hvor vi blev designet som art, har lyset påvirket vores evne til at se. Den største lyskilde, den store lampe Solen, – har alt andet lige, altid være over os.

Rent evolutionært har vi meget arvelig erfaring med os, som bl.a. at når vi kigger op, så får vi lys, og vi kan se.

I mørke er vi f.eks. alle farveblind. Fordi der ikke er noget lyst til at reflekterer farverne tilbage til os.

Det meget god mening, at vi kigger op, for at se i billeder.

Vi kigger ud langs ørene, når vi høre lyde.
Vores visuelle sans, er vores seende arts stærkeste sans.
Det er der vi får flest og hurtigst data ind.

Det meget god mening, at vi kigger ud langs ørene, når vi høre lyde, for at forstærke vores fokus på den sans.

Vi kigger ned langs kroppen, når vi mærker følelser.
Vores følelser sidder i kroppen, – ingen tvivl om det.
Og vores krop gør forskellige ting, når vi føler en følelse, – helt uden om vores bevidsthed.

Vi kigger ned langs kroppen, når vi føler en følelse, både for at skærpe vores sans på følelserne.

Og måske også for at observerer helt ubevidst med vores perifere syn, om kroppen gir os et signal, om den pågældende følelse.

Det gir meget god mening, at vi kigger ned langs kroppen, – kilden til følelser, – når vi føler en følelse.

Man kan sige meget om de to gode herre Dr. Richard Bandler og Dr. John Grinder, der er founder til det vi i dag ved og arbejder med indenfor NLP.

De har bygget broen imellem meget langhåret hjerneforskning, til let tilgængelige hverdags værktøjer. Tak til dem for det!

Når det er sagt, – så er der sket meget siden de psykedeliske 60` er og 70`ere, inden for forskning af hjernen, følelser og kropssprog. Højst sandsynligt på baggrund af deres studier.

Egne observationer

Det jeg har set igennem de mange 1000+ mennesker, som jeg har observeret, undervist og coache, er at der er flere afvigelser fra modellen, end det modsatte.

Og ofte ender det op med en diskussion om modellen, i stedet for det signal, der er observeret.

Det jeg vil opfordre dig til at holde øje med er:
For hver gang du interagerer med personen:

  • Hvor kigger personen hen, når de tænker på noget positivt!
    Nothing else!

Resultatet:

  • Det kræver at du er vågen og skarp, – hver gang!
  • – Det positive signal, – kan du bruge til noget. Det er dig eller din idé de køber ind på.

Undgå (her til en start):

  1. Det negative eye access, er underordnet her til at starte med.
    Du skal nok høre om det, hvis personen ikke synes godt om din idé eller dig.
    I promise!!!
  1. Det skaber ”dårligt arbejdsmiljø” her i starten.
    For hvad gir signalet på noget negativt dig, som fraværet af et positivt signal, ikke kan gi dig?
  1. Du kan ikke ikke reagerer på et signal. Hvad vil du helst bære med dig videre af følelsesmæssige indtryk?
    Noget positivt, eller fraværet af noget positivt?
    Eller et negativt signal?
    Hvilke følelser vil du helst gå videre med?

Du bestemmer!

HappyHunting

Vil du vide mere, om hvordan du skelner løgn og sandhed fra hinanden?
Og hvordan du kan spotte, hvad du kan stole på?

Så kan du læse mere her: TRUTH SPOTTER™ Live Uddannels

Det første sted vi kigger hen, når vi møder et nyt eller velkendt menneske, er for det meste øjnene.

Hvorfor lige øjnene?

Det er jo et forholdsvist microskopisk sted på hele kroppens lærred … og de bevæger sig og ændre sig ved lyspåvirkning …

Er de overhovedet til at stole på?

Læs mere

#myteromløgn

Du kender sikkert den gamle klassiker fra 1883 Pinocchio, hvor hans næse vokser hver gang han lyver.

Pinocchio er siden da blevet brugt, som symbol på at næsen afslører om du fortæller sandheden.

Det er da også rigtigt at Dr. Alan R. Hirsch fandt ud af, at vi har erektilt væv i vores næse, som svulmer op med blod når vi lyver.

Det er det, der ofte skabe trangen til at pille eller klø næsen, lige inden eller efter vi har sagt noget der ikke er sandt.

Læs mere

Ansigtet fortæller mere end 1.000 ord … men hvad er det lige præcis det fortæller? Oftest er det ikke særlig let at sætte ord på. Du ved det bare …

I alle de år vi mennesker har gået på denne jord, har vores mest effektive kommunikations kanal været vores ansigt. Ansigtet er det sted på kroppen, hvor der er flest følelser repræsenteret på en gang. Det kaldes også vores følelsesmæssige lærred!

Vores nærmeste artsfælde, – aberne, bruger stadig deres ansigter, som deres primære kommunikations kanal. Abearter der lever langt fra hinanden i flokke af få medlemmer, har ansigter med masser af farverig pels i enkle mønstre. På den måde er det let for dem at genkende en artsfælde på lang afstand.

De mere sociale abearter som chimpansen og orangutangen, som typisk lever i større flokke, har behov for at skille sig ud og kommunikerer mere detaljeret og individuelt. De har ansigter, der er helt nøgne for pels, så der er frit udsyn til ansigtets musklers bevægelser, ved forskellige reaktioner.

Vi kommunikerer vores indre følelser og reaktioner igennem vores ansigt!

Læs mere

Vores ansigt er det sted på kroppen, hvor flest mulige følelser kommer til udtryk, på mindst muligt plads.

Som menneske har vi kun haft sproget 10% af den tid vi har eksisteret her på jorden. Inden sproget kom, kommunikerede vi udelukkende igennem ansigtsudtryk, lyde og kropssprog.

Det er stadig den samme hjerne vi render rundt med. Den hjerne der søger følelsesmæssig data … FØR sproget.

Den følelsesmæssige data bruger hjernen til, at få os til at reagerer hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er godt for os eller hvad der kan være direkte farligt for os.

Når vi kommer til verden, som et lille forsvarsløst spædbarn. Så er vi kodet til at søge vores primære caregiver`s ansigt, for at forstå den verden vi er havnet i. En del af vores neuroner i hjernen er designet til udelukkende at spejle andres følelser. F.eks. når vi ser et ansigtsudtryk, som viser en følelse, kopierer vi det helt automatisk, for derigennem at kunne mærke en del af den følelse og kunne forstå om det er et trygt sted for os at være eller om det er utrygt.

Læs mere

”Sig som en hest, – ej hvor barnligt” kan du måske tænke, – eller ”slap af i ringmusklerne, – har vi flere end én?” kunne du også tænke . . .

Ja, det har vi faktisk, vi har bla. 3 i ansigtet. Vi har en muskel formet som en ring, omkring hvert øje og en omkring munden. Den mest omtalte og kendte ringmuskel sidder noget længere syd på. Alle kender den, nogen gør grin med den og kalder den alt muligt, som f.eks. ”bagindgangen” ”nødudgangen” Det brune punktum” ect. . . . . ja kært barn har mange navne . . .

Derud over har vi hele vores indre system, som er fyldt med forskellige ringmuskler, der sørger for åbne/ lukke mekanismer, pulsering og stimulering. Du kender sikkert følelsen bedst igennem seksuel nydelse og højdepunkt. Det er en ringmuskel der pulserer, -spænder og slapper af, når du får orgasme.

Læs mere